Bindslev

Familietragedie: Ni-årig pige dræbt i Bindslev

27-årig mor sigtet for at have dræbt sin egen datter

Afspærring i Bindslev efter familietragedien. En mor er anholdt og sigtet for drab på sin ni-årige datter. Foto: Jan Pedersen
Afspærring i Bindslev efter familietragedien. En mor er anholdt og sigtet for drab på sin ni-årige datter. Foto: Jan Pedersen

Opdateret 17. juni 2016 kl. 13:33

BINDSLEV: En ni-årig pige er onsdag aften blevet dræbt i sit hjem i Bindslev. Pigens 27-årige mor er sigtet for drabet, og hun bliver fremstillet i grundlovsforhør senere torsdag.

Det oplyser vicepolitiinspektør Allan Overgaard, Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi fik kendskab til familietragedien, da vagtcentralen onsdag aften klokken 21.11 modtog et alarmopkald via 112 om, at et barn var dræbt på en adresse i Bindslev.

På stedet fandt en politipatrulje den ni-årige pige svært kvæstet. Pigen blev i hast bragt til Sygehus Vendsyssel i Hjørring, hvor hun senere afgik ved døden. Den 27-årige mor er selv tilskadekommen, oplyser politiet.

En familietragedie

Nordjyllands Politi betragter sagen som en familietragedie, og ønsker derfor ikke at kommentere sagen yderligere af hensyn til pårørende, fortæller Allan Overgaard.

Der er på nuværende tidspunkt derfor ikke oplysninger om, hvordan pigen blev dræbt, eller hvad der kan have udløst den store familietragedie.

Først når grundlovsforhøret har været afholdt, vil politiet eventuelt fortælle flere detaljer i sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden