Hadsund

Fem år i Vestergade

Sundhedscentret bød på sunde snacks og foredrag

Der var også mulighed for at prøve nogle af husets træningsmaskiner, da sundhedscentret på Vestergade onsdag holdt åbent hus. Foto: Martin Damgård

Der var også mulighed for at prøve nogle af husets træningsmaskiner, da sundhedscentret på Vestergade onsdag holdt åbent hus. Foto: Martin Damgård

HADSUND:Onsdag kunne Sundhedscenter Hadsund fejre fem år i lokalerne på Vestergade.

Borgere, medarbejdere, patientforeninger og politikere var inviteret til åbent hus, hvor de fik en forsmag på husets mange tilbud inden for genoptræning, forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering.

- Det er en mulighed for at fortælle lidt om, hvad vi laver.

-Vi har fået mange nye tilbud - blandt andet flere forskellige lær at tackle-kurser, fortæller sundhedsvejleder Sureka Santhirasegaram.

Gæsterne blev budt på sunde snacks, og husets vejledere og terapeuter havde forberedt oplæg om blandt andet hjertekarsygdomme og diabetes.

Der var også mulighed for at prøve nogle af husets træningsmaskiner.

- Vi har mange faggrupper med en stor viden i huset, som vi gerne vil have bredt ud til flere, siger afdelingsleder Jonna Bohlbro.

Der planlægges et lignende åbent hus-arrangement i sundhedscentret på Brogade i Hobro til efteråret.

Sundhedscentret i Hadsund tilbyder blandt andet rygestopkurser, kurser i at tackle stress, depression og angst, diætvejledning, og vaneændringshold for voksne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst