Fire skagboer fængslet for omfattende narkohandel
Tre mænd og en kvinde mistænkt for at salg af betydelige mængder amfetamin
HJØRRING: Politiets særlige enhed Task Force Vest og Nordjyllands Politi er ved at optrevle en nordjysk narkoring.
I løbet af fredagen blev tre mænd og en kvinde fra Skagen alle varetægtsfængslet i fire uger i byretten i Hjørring sigtet for narkohandel, og politiets efterforskning vil sandsynligvis føre til flere anholdelser.
De fire fængslede blev fremstillet to og to, og ved begge grundlovsforhør blev dørene lukket på anmodning af anklagerne af hensyn til den videre efterforskning.
Salg flere steder i Skagen
Først blev en 31-årig og en 53-årig mænd fængslet. De er sigtet for salg for samlet næsten 2,8 kilo amfetamin fra forskellige steder i Skagen.
Den 31-årige erkender salg af 228 gram, mens den 53-årige nægter.
Senere fredag eftermiddag blev yderligere en mand og en kvinde fra Skagen fængslet i ligeledes fire uger sigtet for besiddelse af betydelige mængder amfetamin med salg for øje.
På gadeplan i det nordjyske ligger prisen på et gram amfetamin på 150 til 200 kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.