Fire vigtige grunde til at spise æg dagligt

Æg er alligevel ikke kolesterol-bomber

Arkivfoto: Claus Søndberg

Arkivfoto: Claus Søndberg

Æg bliver ikke længere betegnet som en kolesterol-bombe efter at forskere har konstateret at det ikke øger kolesteroltallet, men ligefrem forbedrer kolesterolsammensætningen.

Faktisk viser flere og flere undersøgelser, at æg er en vigtig og billig proteinkilde, der kan beskytte mod de folkesygdomme, der har ramt den vestlige verden.

D-vitamin

En helt ny undersøgelse antyder at æg kan være en vigtig kilde til at øge D-vitamin niveauet i blodet hos diabetikere. Undersøgelsen fra Iowa State University er baseret på en sammenligning af en kost rig på æg og en kost, der havde samme protein-indhold, men ikke samme mængde D-vitamin.

D-vitamin er vigtigt for knoglerne samt beskytter mod kræft og andre sygdomme, men diabetikere har problemer med at bevare det og andre næringsstoffer på grund af dårlig nyrefunktion.

Resultaterne viste at blodsukkerniveauet faldt næsten 50 procent sammenlignet med en almindelig kost. Koncentrationer af D-vitamin var 148 procent højere i den ægge-fodrede gruppe og triglycerid-koncentrationer, der er en risikofaktor for hjerte-kar-sygdom, faldt 52 procent.

Depression og angst

Udover at æg indeholder D-vitamin, som har vist sig vigtig for at undgå depression er æg en kilde til cholin, der er en vigtig byggesten i cellemembraner og har stor betydning for molekylers signalering i hjernen.

Undersøgelser fra Cornell University viser at cholin under graviditeten er vigtig for at børn undgår psykiske sygdomme, formentlig fordi det reducerer moderens angst og nervøsitet. Andre undersøgelser viser at cholin også styrker hukommelse og opmærksomhed.

Synet

Æg indeholder betydelige mængder af antioxidanterne lutein og zeraxanthin, der er vigtige for dit syn. Adskillige undersøgelser viser at de to A-vitaminer beskytter mod AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration) og grå stær, der er de to mest almindelige øjenlidelser, når vi bliver ældre.

En ny undersøgelse fra Purdue University, Indiana, USA, viser desuden, at kroppen optager mange flere carotenoider, når man spiser salat med kogte æg i.

Sådan skal du spise for at undgå øjensygdomme

Forskerne testede 16 raske unge mænd, efter at de spiste en salat enten uden æg, med 1,5 æg eller en salat med tre æg.

Undersøgelsen viste at deltagerne, der spiste tre æg i salaten, optog 3-9 gange så mange carotenoider som beta-caroten, alfa-caroten, lutein og zeraxanthin.

Mavefedt

Æg har desuden et højt protein-indhold med det man kalder en høj proteinkvalitet, der bl.a. har vist sig at reducere mavefedtet.

Sådan får du nok af de essentielle aminosyrer

Proteiner er bygget af 20 primære aminosyrer, hvoraf kroppen ikke selv kan producere de ni af dem og som derfor må tilføres via kosten.

Fordelingen af aminosyrer afgør kvaliteten af fødevarers proteinkvalitet og proteinerne i æg har en høj kvalitet med en perfekt fordeling af aminosyrer.

8 overraskende madråd til at smide mavefedtet

En undersøgelse fra bl.a. University of Oklahoma og University of Tampa i Florida viste i 2012 at kvaliteten af proteiner er omvendt proportionalt med hvor meget mavefedt man taber. Jo højere kvalitet, des mere taber man sig.

Denne artikel blev bragt i samarbejde med klogkost.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.