Brønderslev

Fodboldbane pløjet op

100 års jubilæum måtte flyttes fra Ørsø til Flauenskjold

100 Års jubilæumsholdet som vandt 4-1 over Flauenskjold bestod af Jan Hugo, Søren Petersen, Palle Jensen, Henning Christensen,Per Christensen, Morten Flemming Christensen, Jacob Kolind, Chris Christensen, Steen Walsted og Dion Larsen. Forrest Søren Phil, John Lisberg, Ib Sørensen, Poul Vestmark Sørensen, Brian Pedersen, Preben Vestergård og Flemming Dahl Jensen. Foto: Flemming Dahl Jensen
100 Års jubilæumsholdet som vandt 4-1 over Flauenskjold bestod af Jan Hugo, Søren Petersen, Palle Jensen, Henning Christensen,Per Christensen, Morten Flemming Christensen, Jacob Kolind, Chris Christensen, Steen Walsted og Dion Larsen. Forrest Søren Phil, John Lisberg, Ib Sørensen, Poul Vestmark Sørensen, Brian Pedersen, Preben Vestergård og Flemming Dahl Jensen. Foto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen

ØRSØ: Der skulle i denne måned have været 100-års jubilæum i Ørsø Idrætsforening. Men fest bliver der ikke, idet fodboldbanen er pløjet op. Men samles ville de gamle fodbolddrenge, men det blev så i Flauenskjold, hvor der blev spillet en jubilæumskamp. De gamle drenge fra Ørsø vandt 4-1 i udfordringskampen.

Og de har besluttet at mødes igen næste år - i Flauenskjold.

Ørsø-drengene er overraskede over det, der er sket i Ørsø.

- Fakta er, at anlægget er solgt til en privat, der har pløjet banen op. Havde vi vidst, at der var noget i gærde, havde vi købt anlægget, siger én af de gamle drenge, Flemming Dahl Jensen, Pandrup.

Der er delte meninger om, hvad der egentlig er sket.

- Vi har intet hørt og vidste ikke, at stadion var sat til salg af Brønderslev Kommune, siger Flemming Dahl Jensen.

De gamle drenge mener, at kommunen burde have informeret inden der skete et salg. De har benyttet Ørsø Stadion til deres kampe.

Borgmester Mikael Klitgaard (V) melder hus forbi.

- Jeg blev lige så overrasket, da jeg erfarede, at anlægget var solgt og banen pløjet op. Men der er en person fra Ørsø Idrætsforening, der har accepteret salget, så alt er foregået efter bogen, slår Mikael Klitgaard fast.

Flemming Dahl Jensen, der i mange år var formand for Ørsø Idrætsforening mindes den tid, hvor der var masser af håndbold og fodbold i Ørsø.

- Vi havde hold i alle rækker, fortæller han. Også Ørsø Judoklub, der i dag er blandt de førende i landet, har sit udspring i idrætsforeningen.

De gamle drenge holder fortsat sammen, og mødes jævnligt for at spille fodbold. Der er også nogle af spillerne, der stadig er aktive på old boys-plan.

Flemming Dahl Jensen har igennem mange år været involveret i idræts-arbejdet i Jetsmark, men han holder stadig kontakten ved lige med sin gamle klub - eller resterne af den.

De gamle drenge har besluttet at mødes igen næste år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden