Thisted

Fonden delte ud til ni

Grethe og Jørgen P. Bornerups Fond tilgodeså i går ni lokale frivillige tiltag med 25.000 kr. hver

Modtagerne spredte sig over vidt forskellige sociale og kulturelle formål, men lokale, det var de.
Modtagerne spredte sig over vidt forskellige sociale og kulturelle formål, men lokale, det var de. Foto: Diana Holm

THISTED: Ildsjæle har hænder og vilje til at bruge dem, men sjældent penge. Så er det godt, når mennesker, der opnåede succes i livet, i tide satte sig for at støtte gode formål med noget af den formue, som de efterlod.

Sådan er situationen i Thisted hvert år i december, når Grethe & Jørgen P. Bornerups Fond deler tidlige julegaver ud. Det skete i går på Hotel Thisted, hvor repræsentanter for ni velgørende og aktive foreninger i Thy var indforskrevet af fondsbestyrelsen for at modtage donationer på 25.000 kroner hver.

Baggrunden for uddelingen blev skabt i trælast og byggemarked. Jørgen Bornerup vendte i 1969 sammen med sin hustru tilbage til fødebyen for at sætte sig i direktørstolen hos Chr. Sørensens Tømmerhandel, der senere blev til Ceste Træ og for to år siden gennem en Thy-Mors fusion til Tømmergaarden A/S, der med 17 forretninger spredt over et stort nordvestjysk område, er blevet en stor spiller i branchen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden