Sport

For sen AaB-opblomstring

FC Midtjylland dominerede længe og vandt derfor fortjent superligakampen

Det var slet ikke AaB’s aften på NORDJYSKE Arena. Foto: Bente Poder
Det var slet ikke AaB’s aften på NORDJYSKE Arena. Foto: Bente Poder

Opdateret kl. 21:54

AALBORG: AaB tabte mandag aften 0-2 på eget græs til FC Midtjyllands danske mestre i Alka Superligaen. Set over 90 minutter kunne der ikke indvendes meget imod det resultat.

Gæsterne dominerede stort i første halvleg, hvor AaB havde umådeligt svært ved at holde fast i bolden og reelt ikke skabte noget offensivt.

FC Midtjylland ejede bolden og kom også frem til chancerne. Nicolai Larsen tog sig fint af det meste, men han var prisgivet, da Daniel Royer i det 40. minut fik frit løb mod mål. Her så Henrik Dalsgaard skidt ud, da et uspark fik lov at hoppe over ham og ryge videre til FCM-skytten.

I anden halvleg kom AaB lidt bedre med, men det var stadig FC Midtjylland, der var farligst. Pione Sisto var tæt på i flere omgange, men gæsterne forsømte at lukke kampen.

I stedet fik AaB omsider etableret et godt pres i kampens sidste kvarter. Indskiftede Kasper Risgård kom tæt på med et hovedstød efter et hjørnespark i det 70. minut.

Endnu tættere på at udligne var Thomas Enevoldsen efter 81 minutter spil, da hans afslutning kun blev forhindret i at gå i nettet qua et flot tigerspring fra målmand Johan Dahlin.

Til slut fik Rasmus Jönsson også en gigantisk hovedstødschance tæt under mål, men han ramte ikke bolden ordentligt.

I stedet løb FC Midtjylland ned og lukkede kampen i det tredje minuts overtid ved Paul Onuachu.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden