Forgæves tyveri af pengeautomat
Tre eller fire personer fik ikke held til at trække af sted med pengeautomat
THISTED: Fredag morgen klokken fire bakkede en personbil ind i indgangsrummet i J. P. Jacobsen Centeret.
Tre mand sprang ud og lagde et tov rundt om pengeautomaten og fjerdemanden bag rattet af bilen forsøgte at trække den løs.
Men trods flere forsøg, blev automaten stående, og de fire mænd kørte deres vej igen.
Hos Thisted Politi er man i gang med at studere overvågningsbillederne fra centeret nærmere foruden andre steder i byen.
Bilen, som var en mørk Hyundai i40, havde en nummerplade med et ”Z” i nummeret, men indtil videre ved politiet ikke mere om den eller de fire gerningsmænd.
Derfor vil man gerne på telefon 114 høre nærmere fra vidner, der har set bilen køre på gågaderne i Thisted omkring klokken fire fredag morgen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.