Leder

Toiletruller og skideballer: Lad os sætte "os" i stedet for "mig"

Vi kan vise et grimt fjæs, når vi vælger at hamstre og skamme andre ud. Måske er det tid til at vise mådehold og overbærenhed, skriver chefredaktør Jens Peter Svarrer i søndagens leder

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Hold da op for en uge.

Coronavirus har i gennem læn­gere tid været en fast ledsager, uanset hvor vi har færdes. Men onsdag blev det alligevel til en brat opbremsning, da statsminister Mette Frederiksen skred til handling og lukkede Danmark ned.

For at brede sygdomsangrebet ud over længere tid, så sygehusene kan stå imod, skal vi over mindst 14 dage omgås mindre og med større afstand.

Næppe var meldingen givet, før mange besluttede sig for at udsætte opfordringen om mindre kontakt for i stedet at drøne ned i det lokale supermarked for at forsyne sig med fornødenheder til at klare isolationen. Det kom nærmest til tumult nogle steder, når der skulle kæmpes om de sidste ruller toiletpapir, skiver af rugbrød og pasta og konserves. Folk kom i den grad hinanden ved, og der kan nemt have sneget sig en omgang corona med hjem.

Næppe havde meldingen om hamstringer sat sig, før de sociale medier begyndte at koge over. Via rødglødende tastaturer blev de handlende skammet ud: For hvad bildte de sig egentlig ind? Hvor var samfundssindet blevet af?

Sagt med lidt andre gloser og vrede smileys end her.

Spørgsmålet er, om begge reaktioner ikke blot er to sider af samme sag: At vi som mennesker ind i mellem er ret primitive og reagerer ud fra helt basale behov.

For er hamstringen ikke blot et symptom på en snigende panik over ikke at have nok til sig selv og sine, og så ryger det sociale storsind sig en tur, når lagrene skal fyldes op?

For er den skingre udskamning på de sociale medier ikke blot et udtryk for behovet for at være med på det rigtige hold med de rigtige meninger, som finder fællesskab og anerkendelse i at pege fingre ad andre?

Jeg er ret sikker på, at taler man med den enkelte handlende, kan han eller hun godt se, at aktionen i supermarkedet ikke var en stjernestund ud i fornuft og samfundssind. Og får man fat i de frelste, kan mange af dem nok også se, at det næppe er godt for omgangen mellem mennesker og sammenhængskraften i samfundet, at der høvles løs med eder og forbandelser mod ”de andre”, hver gang der er lejlighed til det.

Nok er vi mennesker primitive på mange måder. Men vi har heldigvis den fordel, at vi kan kigge os selv i spejlet og stille spørgsmål til egne værdier og opførsel:

Er det fornuftigt, at jeg har paller af toiletpapir stående til måneders forbrug, hvis naboen mangler i morgen?

Er det fornuftigt, at hver eneste gang, jeg er sur over noget, så sviner jeg folk til på nettet?

Måske er det en gang imellem bedre at vise lidt mådehold, sætte ”os” i stedet for ”mig” og så være overbærende og indstille skydningen mod alle de andre, der ikke lige arter sig.

En søndag kunne være et godt sted at begynde - ikke mindst i en situation, hvor vi skal stå sammen uden at stå for tæt.

God søndag

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.