Forskning

Forskere: Øl gør grillmad sundere

Grillbøffen skal have øl, lyder anbefalingen

Bøfferne bør marineres i øl, inden du grillsteger, anbefaler forskere. Arkivfoto: Ulrik Bang
Bøfferne bør marineres i øl, inden du grillsteger, anbefaler forskere. Arkivfoto: Ulrik Bang Pressefotograf Ulrik Bang

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:35

VIDENSKAB: Er der noget så skønt som grillmad og øl, når solen skinner?

Og det kan faktisk være en fordel at kombinere grillbøfferne med øl, viser ny forskning.

Grillmad rummer visse sundhedsmæssige problemer. Grillstegningen skaber nemlig kræftfremkaldende stoffer i kødet.

Men marinerer du kødet i øl, inden du griller det, begrænses mængden af de skadelige stoffer. Det konkluderer forskere fra universitetet i Porto i Portugal, skriver forskning.no.

Forskningsresultaterne har de offentliggjort i tidsskriftet Journal of Agricultural and Food Chemistry.

Forskerne har prøvet sig frem med forskellige typer øl, og deres forsøg viser, at især kød marineret i mørkt øl mindsker antallet af kræftfremkaldende stoffer.

Så kan du selv skylle efter i lys pilsner-øl, når du guffer grillbøffen i dag. Velbekomme’!

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden