Fortuna henter amerikansk keeper
Skade til landsholdsmålvogter Maria Christensen tvang vendelboerne ud på transfermarkedet
FODBOLD: Fortuna Hjørrings mandskab i 3F Ligaen ruster sig til forårets kamp om DM-guldet. Da landsholdskeeper Maria Christensen er korsbåndsskadet, har vendelboerne valgt at hente en ny sidste skanse, så man står bedst muligt rustet til duellen mod de evige rivaler fra Brøndby.
Valget er faldet på den 22-årige amerikaner Hanna Seabert, der senest har spillet for Orlando Pride i den bedste amerikanske række (NWSL). Hun har lavet en étårig aftale med Fortuna Hjørring.
Hanna Seabert er allerede kommet til Hjørring og har indledt træningen.
Det normale førstevalg, Maria Christensen, forventes tidligst tilbage fra sin skade efter sommerferien.