Fra Norge og Sverige til svømmecup i Thy

100 frivillige tager sig af 500 svømmere og deres 3100 starter

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THISTED:Svømning er den tredjestørste sportsgren i verden næst efter fodbold og håndbold - i Danmark måske kun nr. 4, idet der hersker lidt usikkerhed om golfs placering.

Det fortæller Jonas Jensen, formand for Thisted Svømmeklub, som selv var i London til svømmekonkurrencerne ved de paralympiske lege, og dér blev han overrasket over, at alle tilskuerpladser var udsolgt på forhånd, også til mennesker, der aldrig før havde været til et svømmestævne. Og han hørte, at billedet havde været det samme til svømmekonkurrencerne ved de olympiske lege.

Svømning på vej op

- Svømning er en sportsgren på vej op, siger en tilfreds og smilende formand, der tilføjer:

- Det er også en meget bred sport. Vi har babysvømning, og vi har ældresvømning, og alt ind imellem, nu sågar svømning for muslimske kvinder, hvor svømmehallen lukkes helt af for mænd.
I denne weekend afvikler Thisted Svømmeklub så sit store årlige stævne for 35. gang. Stævnet hed tidligere Thisted Cup, men hedder nu Concordia Forsikring Cup. Concordia Forsikring er klubbens hovedsponsor, og i alt er der hentet 300.000 kr. ind i sponsorstøtte til det kæmpestore arrangement, der med i år 3100 starter har nået sin maksimale kapacitet på en weekend, skriver Thisted Dagblad søndag.

500 svømmere

Der deltager ca. 500 svømmere fra 27 klubber - heraf tre svenske fra Trelleborg, Malmö og Sjöbo, alle i Skåne, samt syv norske fra Elverum i Hedmark, Porsgrunn i Telemark, Ullensaker i Akershus, Risør og Grimstad i Aust-Agder samt Kristiansand og Vågsbygd i Vest-Agder. Stævnet er på den måde en stor summen af nordiske stemmer.

Dette høres ikke mindst, når svømmerne en halv times tid før tid begynder at stille sig i kø ved madbordene på gymnasiet:
- Det er et ideelt sted til at servere mad til knap 450 personer, siger Jonas Jensen, der selv er kok og fødevarelærer på det nærliggende EUC, for faciliteterne er tilpas til, at et måltid kan afvikles på to timer. Det gælder morgenmad, frokost og aftensmad - mellemmåltiderne sørger deltagerne selv for.

God og rigelig mad

Maden kommer udefra, og der er taget hensyn til gluten- og laktoseallergikere:

- Vi satser på god mad og rigelig af den, siger Jonas Jensen.
Til frokosten er der varme frikadeller og lun leverpostej og dertil så mange rå grønsager, at også vegetarerne skulle kunne klare sig. Med de norske brødvaner in mente er der bestilt ekstra franskbrød.
Med de officials, der kommer fra andre svømmeklubber, er i alt lige knap 100 frivillige i gang for at få det store arrangement til at fungere i to døgn. I svømmehallen er der brug for officials og servicemedarbejdere samt servering af mad til ledere og trænere, og på gymnasiet serveres al maden til svømmerne. Gæsterne er indkvarteret både på gymnasiet og handelsskolen, og begge steder er der også brug for nattevagter.
Til hverdag har Thisted Svømmeklub 500-600 medlemmer, heraf ca. 100 konkurrencesvømmere:
- De siger ja, når vi beder dem om at stille op til sådan et arrangement. Det gælder både svømmere og forældre til vore konkurrencesvømmere, siger Jonas Jensen.
Svømmecup’en, der startede fredag aften, slutter i eftermiddag, søndag.

W

thisted-swim.dk
thistedcup.dk
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.