Politik

Flertallet smuldrer: Løsgænger har truffet sit valg

Venstresving i nordjysk byråd: Der var en, der var to, der var tre ...

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 08:46

Efter det seneste kommunalvalg havde SF blot et enkelt medlem af byrådet i Frederikshavn i skikkelse af Christina Lykke.

Selv om der næsten er et år til det kommende valg, så kan partiet nu mønstre fire medlemmer - og de tre nye i klassen kommer fra det ellers altdominerende Socialdemokratis i Rødspættebyen.

Først gik Martin Kelkelund fra S til SF i oktober med en afskedssalut om magtfuldkommenhed i sit gamle parti. 

I november fulgte Tina Kruckov trop med henvisning til manglende samarbejde og en hård tone.

Og de fleste kunne måske regne ud, hvad klokken havde slået, da det socialdemokratiske byrådsmedlem Almina Nikontovic kort før jul bekendtgjorde, at hun nu ville være løsgænger.

Almina Nikontovic. Arkivfoto: Claus Søndberg

Torsdag morgen skriver Kanal Frederikshavn nemlig, at hun også har meldt sig under SF's faner.

- Allerede efter mit første møde i SF mærker jeg en team spirit, og der er højt til loftet. Her får jeg lov til at være den, jeg er, siger Almina Nikontovic - der også er frisk på at stille op 18. november for partiet - til mediet.

Efter hun har forladt S, så har det store parti ikke længere flertal i økonomiudvalg og teknisk udvalg.

I byrådet sidder Socialdemokraterne nu på det absolut mindst mulige flertal med 15 ud af 29 byrådsmedlemmer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden