Astrid Krag: Det her skal Nordjylland gøre ved udfordringerne med plejepersonalet

NORDJYLLAND:Over de seneste dage har Nordjyske beskrevet situationen omkring social- og sundhedspersonalet i de nordjyske kommuner.

Som man har kunnet læse står det klart, at der er udfordringer på en række forskellige områder.

Først og fremmest har social- og sundhedspersonalet et højere sygefravær end alle andre personalegrupper i kommunerne. Ifølge FOA skyldes det primært et presset arbejdsmiljø.

På landsplan havde social- og sundhedspersonalet indenfor ældreområdet i gennemsnit 17,7 sygedage i 2020 - og i flere nordjyske kommuner er fraværet endnu højere. Eksempelvis Brønderslev Kommune er voldsomt udfordret med gennemsnitligt godt 20 årlige sygedage hos social- og sundhedspersonalet.

Nordjyskes journalist Lise Stenbro havde forleden lejlighed til at interviewe social- og ældreminister Astrid Krag (S) - og om udfordringen med de mange sygedage, sagde ministeren:

- Jeg tror, sygefraværet hænger sammen med de rammer, vi har for ældreplejen, hvor mange oplever, at de hænger i en klokkestreng eller oplever minut-tyranni og går hjem med ondt i maven, fordi de ikke har kunnet bruge deres faglighed. Og det medfører også, at nogle af dem søger væk fra faget. Så jeg tror, svaret er, at indføre mindre teams, hvor man både kender borgene og kollegaerne. For værker det så lidt i ryggen, er det ikke sikkert, at man bliver hjemme, fordi det er nemmere at indrette arbejdet, så den kollega, der har brug for det, kan blive skånet lidt. Derfor oplever man også mindre sygefravær, når de ansatte i ældreplejen arbejder i mindre, tværfaglige teams. Det viser erfaringer fra Holland blandt andet.

Den hollandske model, Astrid Krag refererer til, hedder "Buurtzorgs model". Du kan læse mere om den ved at klikke - på linket her.

Mange er over 60 år

Et andet aspekt, der udfordrer mulighederne for at have nok social- og sundhedsmedarbejdere, er det faktum, at en stor del af de ansatte i branchen efterhånden er oppe i årene.

Værst i Nordjylland er situationen i Hjørring Kommune, hvor næsten hver fjerde medarbejder om fem år vil være gået på efterløn eller pension. Men også på landsplan kan man helt generelt se udfordringen.

I øjeblikket er det faktisk sådan, at 16,5 procent af medarbejderne i branchen nu har holdt deres 60 års fødselsdag. Og med en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder for landets social- og sundhedspersonale på 64,7 år vil det sige, at hver sjette medarbejder er væk om fem år.

Astrid Krag mener, det er vigtigt både at se mod yngre og ældre medarbejdere. Om udfordringen siger hun følgende:

- Det er vigtigt, at der er unge, der kan se sig selv i det her fag - men det gælder naturligvis også ældre. I forbindelse med corona så vi jo for eksempel, at der var flere, som valgte at give et nap med, fordi de kunne få, hvad der svarede til 110 procent af dagpengene, hvis de valgte at vende tilbage. Og i den forbindelse tror jeg også, det kommer til at få en betydning, at vi nu går ind og fjerner modregningen i ægtefælles og egen pension. For nogen vil egentlig gerne give en hånd med, men hidtil har de måske oplevet, at det ikke kan betale sig at arbejde et par dage om ugen.

Fuldtid vs. deltid

En sidste ting, som der over de seneste dage er sat fokus på, er forholdet mellem fuldtidsansatte og deltidsansatte. I en situation, hvor manglen på personale giver huller i vagtplanerne, vil det naturligt nok være en fordel, hvis man kan konvertere deltidsansættelser til fuldtidsansættelser.

Statistikken viser, at mange nordjyske kommuner har relativt mange deltidsansatte indenfor social- og sundhedsbranchen - eksempelvis er 17 ud af 18 ansatte i Frederikshavn Kommune på deltid. Også denne udfordring blev Astrid Krag spurgt til:

- Det er et generelt billede, at fagene i vores velfærdssektor er det sted, hvor færrest er på fuldtid. Men det er også her, mange oplever at have en arbejdsdag, hvor de knokler og løber meget stærkt, og derfor siger mange, jeg har talt med, at de slet ikke vil kunne holde til at være på fuldtid. Og fik de nu lov at bruge deres faglighed og havde mere selvbestemmelse - eksempelvis i forhold til vagtplaner, så de ikke bliver lavet af centrale planlæggere, og det ikke lige er den weekend manden har fødselsdag, man skal på arbejde, vil det måske være mere attraktivt at være på fuldtid, sagde Astrid Krag og tilføjede:

- Ambitionen må være, at flere kan se sig selv på fuldtid i det her fag, og at de får lov at bruge deres faglighed og opleve arbejdet som meningsfuldt. Men der skal selvfølgelig også være plads til fleksjobbere og andre, der for eksempel arbejder som kaffedamer eller andet, der kan være med til at øge livskvaliteten for de ældre. Så vi skal gøre brug af alle - også dem, der måske har brug for en lidt anderledes ansættelse.

En rapport fra "Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed" vedrørende ældreplejen har vist, at 28 procent af de deltidsansatte faktisk er interesserede i at komme op i arbejdstid, hvis de får det tilbudt.

I Nordjylland har Aalborg Kommune med stor succes vist, at man med en målrettet indsats kan øge antallet af fuldtidsstillinger på social- og sundhedsområdet betragteligt.