Dødsfald: Sydemester Poul er pludselig gået bort
Poul Christensen, der grundlagde Læsø Salt, er død
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:59
LÆSØ: Poul Christensen, Storhavevej 7, Byrum, Læsø, er pludselig død tidligt mandag morgen 28. februar 2022. Han blev 69 år.
Poul Christensen var om nogen ansigtet på en fantastisk formidling til såvel høj som lav af historien om saltsyderiet på Læsø.
Poul Christensen tog i 1991 initiativ til at starte Læsø Saltsyderi med unge arbejdsløse og langtidsledige fra Læsø Produktionsskole som et historisk værksted. Baggrunden var en række arkæologiske udgravninger på Læsø, hvor man havde fundet rester efter middelalderens saltsydehytter. Syderiet blev placeret ude på rønnerne og voksede sig større og større. I dag er der flere sydehytter, butik og café.
Læsø Salt er landskendt som gourmetsalt og Saltsyderiet er i dag øens største turistattraktion. Der er også skabt en række helårsarbejdspladser i Læsø Salt.
Poul Christensen var uddannet lærer og flyttede i sin tid til Læsø for at undervise. Han blev hurtigt dybt involveret i både saltsydningen og udvikling af Læsø Salt, som historie.
Han gik fornylig på pension, men var til sin død tilknyttet Læsø Salt som historiefortæller og saltfoged.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.