Hvalrossen på Læsø forsvundet

Eksperter er blevet lidt klogere på den

Hvalrossen på Læsø med sine lange stødtænder, der har imponeret selv eksperter. Nu har den forladt stranden.
Hvalrossen på Læsø med sine lange stødtænder, der har imponeret selv eksperter. Nu har den forladt stranden. Foto: Naturstyrelsen

Opdateret kl. 16:02

Det særdeles langtandede havdyr vakte stor opmærksomhed på øen, hvor folk nærmest strømmede til for at se det flotte dyr.

Interessen var så stor, at Naturstyrelsen måtte opfordre de mange interesserede til at holde god afstand, så de ikke stressede hvalrossen med de imponerende stødtænder.

Onsdag formiddag har Naturstyrelsen konstateret, at hvalrossen er væk.

- Den er er svømmet til søs, fortæller vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen fra Naturstyrelsen.

Det er helt normalt, at en hvalrossen brugte et par dage på land til at hvile sig. Foto: Naturstyrelsen

En ekspert i havdyr har set nærmere på fotos og video af den store hvalros, og eksperten er ikke i tvivl: Det var en ældre hun-hvalros i god fysisk form - og med imponerende lange og velholdte stødtænder. Det har eksperten oplyst til Naturstyrelsen.

- Den ser normal ud og har det fint, siger  Mogens Sonne Hansen.

Og det var ikke et sygdomstegn, at den lå på stranden på Læsø og så temmelig sløv ud.

- En hvalros bruger en tredjedel af tiden på land til at hvile sig, beretter vildtkonsulenten.

Nu er den stukket til søs igen på jagt efter føde, som især omfatter muslingekød. Om den igen dukket op et sted i Nordjylland, er endnu uvist. 

Video optaget af Naturstyrelsen:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden