Tyverier

Ung kvinde fængslet for en række tyverier og indbrud

Kvinden nægter sig skyldig, men blev fængslet i knap fire uger

Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret kl. 15:33

STRANDBY/HJØRRING: En 18-årig kvinde fra Nordjylland blev søndag ved Retten i Hjørring varetægtsfængslet knap fire uger, sigtet for en række tyverier fra biler i Strandby samt et par indbrud, blandt andet på Frederikshavn Handelsskole.

Hun blev tirsdag taget på fersk gerning under indbruddet på Frederikshavn Handelsskole, men løsladt efter afhøring.

Og siden da har hun haft travlt med en stribe tyverier fra biler i blandt andet Strandby-området samt et par indbrud i Frederikshavn-området, ifølge politiet.

Den unge kvinde blev anholdt lørdag og sigtes for i alt 34 ulovligheder, især tyverier fra biler.  Blandt andet er der stjålet solbriller og tegnebøger fra parkerede biler, som stod ulåste i for eksempel carporte.

Ved søndagens grundlovsforhør nægtede hun sig skyldig i det hele, undtagen det indbrud på Frederikshavn Handelsskole, hvor hun blev taget på fersk gerning, oplyser anklager Thomas Klingenberg fra Nordjyllands Politi.

Den unge kvinde kærede afgørelsen om, at hun skal være varetægtsfængslet i de knap fire uger. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden