Kommunaldirektørens skur

Skur-sagen fra Læsø: Nu trækker borgmester sig som spidskandidat

Karsten Nielsen (V) opgiver at blive genvalgt som borgmester

- Det er mig, der får skylden for hele sagen, siger Læsø-borgmester Karsten Nielsen (V): Foto: Kirsten Østergaard

- Det er mig, der får skylden for hele sagen, siger Læsø-borgmester Karsten Nielsen (V): Foto: Kirsten Østergaard

LÆSØ:Borgmester Karsten Nielsen (V) trækker sig som borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg. I stedet bliver viceborgmester Tobias Birch Johansen Venstres spidskandidat.

Det oplyser bestyrelsen for Læsø Venstrevælgerforening i en pressemeddelelse lørdag formiddag. Heri hedder det:

”Af respekt for valgresultatet for Venstre ved det kommende kommunalvalg har Karsten Nielsen valgt at trække sig som spidskandidat. Tobias Birch Johansen stiller sig til rådighed som ny spidskandidat, og en enig bestyrelse stiller sig bag Tobias. Der redegøres yderligere for sagen på Venstres medlemsmøde på mandag”.

- Jeg får skylden

Borgmester Karsten Nielsen begrunder sin beslutning med sagen om kommunaldirektør Peter Pietras’ skur, der blev offentliggjort af NORDJYSKE i mandags og har givet genlyd over hele landet.

- Jeg trækker mig, fordi det er mig, der får skylden for hele sagen, og jeg kan ikke leve med, at Venstre ikke stiller med det stærkeste hold til kommunalvalget.

Karsten Nielsen understreger, at han på ingen måde har følt sig presset til at træde tilbage fra sin position som spidskandidat.

- Det er nok et par uger siden, jeg snakkede med mine partifæller om at stille mit kandidatur til rådighed, og siden har jeg selv presset på for at få en afgørelse.

I virkeligheden ville borgmesteren allerhelst trække sig ud af valgkampen.

- Jeg har ingen tro på, at jeg bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen. Efter min vurdering ville det ultimative for Venstre være, at jeg slet ikke stiller op. Det er imidlertid ikke muligt, når man én gang har meldt sig. Jeg har undersøgt det, siger Karsten Nielsen.

- Det var ikke ulovligt

Efter hans opfattelse er sagen om kommunaldirektørens ageren i skur-sagen kørt helt af sporet.

- Jeg har ikke dårlig samvittighed over det, der er sket - hvis jeg altså har gjort noget forkert - men jeg tænker på Venstre.

Karsten Nielsen stiller sig samtidig tvivlende over for medierens fremstilling af skur-sagen.

- I min optik har kommunaldirektøren ikke gjort noget som helst ulovligt. Han er en mand, som har flyttet sin adresse til Læsø og dermed er blevet læsøbo. Han har købt en sommerhusgrund og har ret til at sende en ansøgning om anvendelse af grunden, og så får han sådan en behandling, lyder det fra borgmesteren.

Læs også:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden