Militær

Analytiker: Nordjysk fabrik kan blive russisk mål

Andre steder bliver fabrikker og personer, der støtter Ukraine med våben, udsat for sabotage -det kan også ske i Nordjylland

Krudten i Elling kan være et mål for russiske håndlangere, spioner og mål for sabotage, mener en militæranalytiker.
Krudten i Elling kan være et mål for russiske håndlangere, spioner og mål for sabotage, mener en militæranalytiker. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 08:52

Der er grund til at være årvågen, hvis man bor i Elling – tæt på Krudten – som inden for de kommende år igen skal åbne som ammunitionsfabrik med produktion af granater og patroner.

Det fortæller Alexander With, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til Jyllands-Posten.

Over hele Europa mistænkes russiske håndlangere for at spionere, sabotere og sætte ild til bygninger med udstyr til Ukraine. Det kan også ske i Nordjylland, forklarer han.

- Der er grund til at være årvågen, men ikke overdrevet bekymret.

- Der er mange indikationer på, at Rusland er i gang med en kampagne af hybride angreb på tværs af Europa med det formål at ramme hjælpen til Ukraine. Der kunne fabrikken i Nordjylland potentielt være et mål, hvis Ukrainekrigen skulle trække ud, og fabrikken skal levere ammunition til ukrainerne, siger han.

Der er flere eksempler på, at Rusland står bag sabotage og planer om at myrde personer, der står bag våbenstøtte til Ukraine.

Det var oprindeligt planen, at den genåbnede ammunitionsfabrik i Elling skulle levere ammunition til krigen i Ukraine, men genåbningen er trukket i langdrag, og derfor kan krigen i Ukraine være afsluttet inden fabrikken nu forventes at åbne i 2027.

- Russerne har ikke uendelige ressourcer, så jeg tror endnu ikke, at de har travlt med at komme ud og spionere mod en lille fabrik, der ikke er klar, siger Alexander With til Jyllands-Posten.

Hvis der opstår krig mellem Rusland og Nato-landene kan fabrikken i Elling blive et mål, men Alexander With forventer, at en del andre mål i Danmark er mere udsat. Han nævner blandt andre Esbjerg Havn og Storebæltsbroen og anden infrastruktur som lufthavne, broer og kabler, der styrer strøm og kommunikation.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden