Blufærdighedskrænkelse

Muskuløs mand med tatoveringer og uden bukser blottede sig for 15-årig pige

Manden kørte i en lille hvid bil. Nordjyllands Politi søger vidner

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2019 kl. 06:16

FREDERIKSHAVN: En 15-årig pige var udsat for en meget ubehagelig oplevelse ved middagstid tirsdag.

Pigen har forklaret til politiet, at hun kom gående på Brønderslevvej tæt ved krydset Bangsbovej/Hånbækvej kl. 11.50 tirsdag, da hun bemærkede en mand i en lille hvid bil, som kom kørende langsomt forbi hende.

- Hun fik øjenkontakt med manden i bilen, som sad uden bukser på med blottet underliv og onanerede, da han kørte forbi. Han vendte om og kørte tilbage i krydset, hvor han igen havde øjenkontakt med pigen, inden han kørte videre ad Hånbækvej, fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Nordjylland Politi.

Manden i bilen beskrives som dansk, 45-50 år, muskuløs med tatoveringer på hele den ene arm. Han var kun iført en hvid t-shirt.

Nordjyllands Politi hører meget gerne fra vidner på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden