Restauranter

Nordjysk restaurant vinder endnu en pris

Restauratøren havde taget en fisker med til prisoverrækkelsen i København

Nicolas Min Jørgensen, og resten af holdet bag Restaurant Tri i Agger, fik mandag endnu en prisen til en i forvejen større samling. 
Nicolas Min Jørgensen, og resten af holdet bag Restaurant Tri i Agger, fik mandag endnu en prisen til en i forvejen større samling.  Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret 05. november 2024 kl. 06:12

Har man det seneste år oplevet, at få den bedste ret med fisk og skaldyr på en dansk restaurant, så har man været i tur i Nordjylland.

 I hvert fald hvis man spørger et dommerpanel hos Fødevare og Landbrug, der sammen med restaurantguide White Guide Mandag aften har holdt en prisuddeling i København.

I forbindelse med prisuddelingen var restaurant Tri i Agger nomineret i fire kategorier, og det blev blandt andet til prisen for Årets Ret med Fisk og Skaldyr.

Det skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.

Restaurant Tri, som ejes af køkkenchef Nicolas Min Jørgensen og hans hustru Iben Dragsbæk Hansen, imponerede juryen med deres omhyggeligt tilberedte hummerret.

Retten bestod af hummerkød serveret med syltede hvide ribs, karsefrø og syltede nobilisgrankogler. Ved bordet afsluttes retten med en sauce på hummerfløde, baseret på reduceret hummerfond og fløde, skilt med hummerolie.

Dommerpanelet roste Restaurant Tri for deres præcision og dybe respekt for de lokale råvarer:
”Med en fantastisk konsistens der bør opleves, brillierer retten med sin enkelthed og sit friske take på en kold hummeret. Hovedemnet står knivskarpt og tager opmærksomheden, og garnituren underbygger noterne i hummeren. Radisen giver ekstra konsistens og retten er smuk i alt sin enkelthed.” Lød motivationen.

Nicolas Min Jørgensen og hans team fik overrakt en check på 25.000 kroner.

Nicolas Min Jørgensen er også begejstret for prisen.

- Jamen, det er helt fantastisk at vinde Årets Ret med Fisk & Skaldyr. Det betyder rigtig meget for os. Vi ligger jo helt ude ved Vesterhavet, vi kan se både Limfjorden og Vesterhavet, og det er en kæmpestor del af vores DNA, siger han i pressemeddelelsen.

-  Jeg har også været så heldig at kunne tage min fisker med i dag – ham, der leverer hummerne til os. Jeg kan mærke, at selv en 50-årig vestjyde bliver rørt, og det er jo lige præcis dét, vi gerne vil. Vi vil gerne have, at de lokale i Thy, på Mors og andre steder forstår, hvilken råvarerrigdom de har omkring sig. Det gør mig virkelig glad, siger han.

De øvrige nominerede i kaegorien var Restaurant Studio og Restaurant Aure, begge i København, samt Restaurant Moment i Rønde på Djursland.

I 2023 vandt Falslede Kro på Fyn prisen.

Udover prisen Årets Ret med Fisk og Skaldyr, var Tri også nomineret i kategorierne Årets Osteservering, Årets Bæredygtige Restaurant samt hovedprisen Årets Bedste restaurant.

Med fire nomineringer var Tri den restaurant med flest nomineringer.

Sidste år vandt Tri prisen Årets Nye Restaurant.

Tri fik i 2023 Nordjyllands første stjerne i Michelin-guiden, efter at restauranten havde eksisteret i et år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden