Overvågning stresser fiskerne

Pernille Weiss er denne weekend på besøg i Vendsyssel, hvor hun blandt andet hører om fiskernes udfordringer

Fredag var Pernille Weiss, der er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, på besøg i Strandby for at høre mere om de udfordringer, de danske fiskere bøvler med i det daglige. Foto: Sofie Smedegaard Mathiesen

Fredag var Pernille Weiss, der er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, på besøg i Strandby for at høre mere om de udfordringer, de danske fiskere bøvler med i det daglige. Foto: Sofie Smedegaard Mathiesen

STRANDBY:Fredag var Pernille Weiss, der er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, på besøg i Strandby for at høre mere om de udfordringer, de danske fiskere bøvler med i det daglige.

På havnen i Strandby var det særligt konsekvenserne ved overimplementering af EU-regler, der fyldte.

Pernille Weiss fik blandt andet eksempler på, hvordan kameraovervågning er en stor psykisk belastning for fiskerne.

Politikerne i EU-parlamentet har for nylig taget stilling til et forslag om obligatorisk at overvåge alle europæiske - og dermed også danske - fiskekuttere over 12 meter for at sætte ind mod overfiskeri.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pernille Weiss fik blandt andet eksempler på, hvordan kameraovervågning er en stor psykisk belastning for fiskerne.Foto: Sofie Smedegaard Mathiesen

Forslaget er dog i øjeblikket sparket til hjørne og lagt i skrivebordsskuffen.

- Jeg så ved selvsyn, hvor snævert et areal, man vil sætte kamera op på, og hvordan det uden tvivl vil blive opfattet som hundrede procent overvågning. Det vil stresse erhvervet meget, siger Pernille Weiss efter at have været ombord på formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne Pedersens båd.

Indberetninger af torsk

I Strandby blev der vist eksempler på indberetninger af torsk, der er foretaget med både logbog og kamera. Her viser det sig, at målingerne stort set er ens.

- Derfor kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om kamerakontrollen overhovedet virker, siger Pernille Weiss.

Lavet om på kravene

Fra havnen gik turen videre til Strandby Net, hvor de forskelle typer af net blev vist frem.

Et af fiskernes store hovedbrud er, at der ofte bliver lavet om på kravene for, hvor store maskerne i nettet skal være. Det er både dyrt og besværligt for fiskerne at skulle udskifte deres net – og ofte med en meget kort deadline.

Kunsten med nettet er at lave maskerne i en præcis størrelse, så det kan glide hen over havbunden uden at være for let eller for tungt.

Her er afstanden mellem trådene vigtig, fordi det skal være småt nok til, at det man egentlig skal fange bliver liggende, og resten ryger ud.

Reglerne for fiskeri er ens over hele Europa. Men alligevel viser det sig, at der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte lande implementerer og håndhæver reglerne.

Efter rundturen i Strandby var Pernille Weiss på besøg hos Karstensens Skibsværft i Skagen.

Lørdag er Pernille Weiss i Hirtshals.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.