Personalekrise løst: Redningsstation nærmer sig normal bemanding
Uro både blandt frivillige og fastansatte redningsmænd på en nordjysk redningsstation har ført til opsigelser. Det har gennem nogle måneder været årsag til bekymring for, om stationen kan løse sine opgaver. Nu er der ved at være styr på bemandingsproblemerne
Opdateret kl. 17:27
Et er at tackle storm og høj sø, noget andet er at håndtere personaleproblemer.
I et opslag på Facebook ved påsketid gjorde redningsstationen i Skagen det klart, at den stod i "en rigtig træls situation". Den største bekymring var, om stationen kunne "opretholde et tilstrækkeligt beredskab".
I tiden herefter kunne TV2 Nord ad flere omgange beskrive, hvordan stationen var udfordret. Flere af de tilknyttede redningsmænd sagde op, der blev holdt krisemøder og udtrykt tvivl om, hvorvidt stationen i det hele taget kunne løse sine opgaver. Ikke mindst fra fiskeriet, som er afhængig af et beredskab, der hurtigt kan komme til assistance, når behovet er det. Døgnet rundt og hele året.
Nu ser stationslederen fortrøstningsfuldt på mulighederne for at få fyldt hullerne i stationens bemandingsliste .
Det glæder den lokale fiskeriforening, som ser frem til igen at have et fuldt bemandet beredskab i tilfælde af ulykker til søs.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.