Stenkast og slag i hovedet: Ung voldsmand slap for ubetinget fængsel
Alderen var afgørende for straffen, da en 16-årig mand blev dømt for grov vold
Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:16
SKAGEN: Kast med sten mod hovedet, flere knytnæveslag - også i hovedet - og spark i ryggen, da det kvindelige offer lå ned.
Normalt ville han have stået til en ubetinget fængselsstraf, men på grund af sin unge alder på gerningstidspunktet blev en 16-årig mand fra Skagen tirsdag idømt 50 dages betinget fængsel ved Retten i Hjørring. Da overfaldet skete var i august 2020 var han 15 år.
- Udgangspunktet, når man bliver dømt for vold efter paragraf 245, er ubetinget fængsel. Men da han er så ung og ikke er straffet tidligere, mens der også var nogle særlige ting omkring hans personlige forhold, betød det, at man fandt en betinget dom med vilkår henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet for den rigtige afgørelse, fortæller anklager ved Nordjyllands Politi, Søren Riis Andersen.
- Henvisningen til Ungdomskriminaltetsnævnet betyder, at man har mulighed for at lave et såkaldt forbedringsforløb, som den dømte så skal deltage i, forklarer anklageren.
Ungdomskriminalitetsnævnet bliver drevet på kommunalt niveau.
Paragraf 245-vold defineres som legemesangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter.
Hvad der var gået forud for overfaldet i 2020, kunne Søren Riis Andersen ikke komme nærmere ind på.
Den 16-årige accepterede straffen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.