Frederikshavnerne strømmede til valgtræf
Mere end 200 personer mødte op til valgtræf på biblioteket i Frederikshavn
Opdateret kl. 21:58
FREDERIKSHAVN: Klapsalverne bragede tirsdag aften gang på gang gennem biblioteket i Frederikshavn, hvor 11 byrådskandidater dystede på ord ved Valgtræf 2013.
Langt over 200 tilhørere lyttede stående og siddende, mens panelet, bestående af spidskandidaterne, fortalte, hvad de vil med Frederikshavn Kommune de næste fire år.
De første mange indlæg havde en rød tråd: Både Birgit Hansen (S), Christina Lykke (SF), Peter K. Nielsen (K) og borgmester Lars Møller (V) talte for et bredt samarbejde i modsætning til, hvad der ofte har været tilfældet, siden SF i 2009 sikrede Lars Møller borgmesterposten.
Især blev Peter K. Nielsen udfrittet om sit standpunkt, efter at han forleden i NORDJYSKE undsagde Lars Møller.
- Vi mener, at jeg er den eneste borgerlige kandidat, der vil være i stand til at skabe et bredt samarbejde, sagde han.
Det er P4 Nordjylland, TV 2 Nord og NORDJYSKE Medier, der sammen arrangerer valgtræf i de nordjyske kommuner. Arrangementet i Frederikshavn var det hidtil bedst besøgte. Torsdag kl. 18.30 går det løs i Thisted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.