Ældreforhold

Fremtidens plejecenter står klar

Et moderne plejecenter med træningsfaciliteter, god plads og rummelige værelser slog dørene op

20 af 30 pladser på Pandrup Plejecenter er besat. De sidste pladser er i spil til beboere fra plejecentre, der står til lukning.
20 af 30 pladser på Pandrup Plejecenter er besat. De sidste pladser er i spil til beboere fra plejecentre, der står til lukning.

PANDRUP: Der var flag, flot traktement og glade smil til op over begge ører, da Pandrup Plejecenter slog dørene op fredag 28. marts. Byggeriet har taget tre år om at blive færdigt og har kostet støv, sved og tårer samt 62 millioner kroner.

Talerne foregik i Sundhedsafdelings spritnye afdeling i kælderen, der er indrettet med træningsredskaber til den helt store guldmedalje. Det dog kun borgere, der er visiteret til træning, der kan benytte faciliteterne.

Pandrup Plejecenter har plads til 30 beboere og 14 aflastningspladser (midlertidige plejeboliger, red.) i de spritnye omgivelser. Lige nu bor der 20 beboere på centeret. Alle de faste beboere har store rummelige stuer og adgang til altaner. Rundt om plejecenteret er der gangstier og med tiden vil de bare jordstykker blive beplantet med blomster, planter og græs. Der skal også anlægges en sansehave og vil muligvis blive anlagt en sti ned til en nærliggende mark med heste. Alt sammen for at give trygge rammer og skønne omgivelser for beboerne.

Efter talerne var der rundvisning, hvor de ansatte, nærmest som rejseguider på charterferie, førte an med Dannebrogsflag og tog interesserede med rundt i huset, så man ved selvsyn kunne konstatere de moderne omgivelser, der stadig havde en duft af maling hængende i fløjene. Et enkelt afsnit er endnu ikke taget i brug, men ellers var der fint pyntet op på gange og i værelser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden