Hun har Danmarks bedste yver: 20-årig rekordholder strålede af glæde
Hun er 20 år gammel, har store brune øjne - og nu sætter hun Danmarksrekord, hver gang hun bliver malket
19. september var lidt af en mærkedag hos kvægbonde Ove Krejberg i Outrup.
Malkeko 2235 (V Curtis x HV Farmer) kan nemlig kalde sig ny rekordholder i mælkeydelse med imponerende 207.384 kg EKM (Energi Korrigeret Mælk).
Det fremgår af en pressemeddelelse fra VikingDanmark.
Den 20-årige ko tilhører Herman Iversen, Karby, men går altså hos Ove Krejberg, som har passet og malket hende i knap halvandet år, efter Herman solgte sin gård.
19. september fik Ove dog overrakt ejerskabet, så det nu er hans ko, der slår ny rekord ved hver malkning fremover.
Koen har kælvet 15 gange og nået ydelsen på 17,5 år med 11.582 kg mælk og 877 kg Fedt + Protein.
"Da vi har meget fokus på om ydelsen gøres op i kg mælk/kg EKM eller kg F + P, så har hun også nu rekorden med 15.376 kg F+P", står der i pressemeddelelsen.
"Hun er en ko, der følger sine egne vaner – det går bedst. Hun er i super vigør – udstrålede stor glæde på dagen, og gik med raske skridt frem og tilbage til staldboksen," skriver VikingDanmark.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.