samfund

Luise er pædagog og har et overset budskab til forældre: - Vi har masser at tilbyde børnene. Også efter klokken 16

Pædagogisk leder Luise Sand Skall er stolt over det, hun og hendes kollegaer kan tilbyde børnene - også i de sene eftermiddagstimer

- Vi har så meget godt at tilbyde børnene. Også klokken 16.30, siger Luise Sand Skall. Foto: Martin Damgård

Opdateret 14. maj 2025 kl. 21:56

SKØRPING: Når klokken passerer 16, er der oftest kun en håndfuld børn tilbage i Børnehaven Skovtrolden i Skørping. 

Sommetider ingen. 

- Jeg forstår slet ikke, hvordan det kan lade sig gøre, hvis man har et fuldtidsjob. Forældrene må jo skynde sig, som gjaldt det liv eller død. 

Sådan siger daglig pædagogisk leder, Luise Sand Skall Sørensen. 

Hun oplever, at der for nogle forældre er gået en slags forældre-inflation i at hente børn så tidligt som muligt. 

Og en nærmest brændende dårlig samvittighed, hvis de af den ene eller anden grund kommer senere, end de plejer. 

Forældrene undskylder og forklarer sig selv. 

Den dårlige samvittighed kan ses i øjnene. I kropsholdningen. I deres hektiske bevægelser.  

- Jeg bliver faktisk lidt ked af det på forældrenes vegne, for det er jo ikke rart at have det sådan hver eneste dag. Derfor gør jeg meget ud af at fortælle dem, at vi også har noget at tilbyde deres børn i ydertimerne.  

Luise Sand Skall mener, at daginstitutioner har noget helt særligt at byde ind med i børnenes liv. Foto: Martin Damgård

Men Luise Sand Skall Sørensen forstår dem egentlig godt. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden