Har du bemærket de røde surfboards: Det skal de bruges til
De popper op flere og flere steder langs de nordjyske kyster og kan være med til at højne de besøgendes sikkerhed
Opdateret 18. juni 2023 kl. 08:57
NORDJYLLAND: De ligner lidt et lille surfbræt, dog med udstyr, og er lette at kende på deres knaldrøde farve.
Og måske har du set dem hænge langs de nordjyske strande - de popper nemlig op flere og flere steder. For eksempel står der nu ti ved Kjul Strand nær Hirtshals.
De er sat i verden for at redde liv, og de er opfundet her i det nordjyske.
- LifeBoard er et stykke redningsudstyr udviklet til badestrande, som skal hjælpe med at forhindre badeulykker, hvor det kan være svært med for eksempel en redningskrans. Så i stedet for at kaste, kan man svømme ud til den, som er i problemer. Det gør, at man kan komme hurtigt ud og lave redning på en sikker facon, forklarer Sofus Amby Jørgensen.
Han er sammen med Mikkel Thomassen medstifter af LifeBoard, og de to mænd, der begge er 28 år gamle, mødtes under uddannelse på Aalborg Universitet, hvor idéen opstod.
- Præmissen for, at vi har lavet dem, er, at der sker forholdsvis mange drukneulykker. Og hvis du lige pludselig ser en af dine kære i problemer, så ringer langt de fleste 112 - men hvad gør man så derefter? Det skal jo gerne gå meget hurtigt.
- Oftest er civile badegæster tættest på badeulykker, og med et LifeBoard er det muligt at nå frem til den nødstedte hurtigere, end hvis man brugte den klassiske redningskrans. Med LifeBoard er det desuden muligt for både redderen og den nødstedte at få et solidt greb i boardet, hvilket giver større sikkerhed for begge parter, siger Mikkel Thomassen.
Gammel slidt redningskrans
De to læste begge til produktdesignere på Aalborg Universitet, og i deres speciale kiggede de på netop redningsudstyr.
- Vi gik en tur på Blokhus Strand en god, blæsende efterårsdag, og så en gammel slidt redningskrans og tænkte; hvorfor står den her og er så forfalden? Det fik vores tanker i gang, for sådan en krans er jo et symbol på sikkerhed og tryghed, men hvad kan den egentlig på stranden? Den er god i havne og sådan, men ikke altid fra strandkanten, og det satte gang i et udviklingsprojekt, fortæller de to.
Et par år senere i 2020 blev de første LifeBoards sat op som pilotprojekter.
- Det var for at teste dem af og se, hvordan folk tog imod dem. Så kom de første indkøb i 2021, hvor Nordjylland helt klart trak fra. Både Hjørring og Frederikshavn kommuner har meget kystturisme, så det er et stort fokusområde for dem. For eksempel er der alle steder med Blå Flag i Frederikshavn Kommune både hjertestarter og LifeBoards nu, siger makkerparret.
Som for nylig satte 10 boards op på Kjul Strand i Hjørring Kommune. En strand, der sidste år havde to.
- Der er i skrivende stund 40 sat op i Nordjylland fordelt på godt 20 af de mest velbesøgte strande. I alt er der cirka 250 stående i både Danmark, Sverige og Finland, siger Mikkel Thomassen.
Nu ligner de jo lidt små surfboards. Kan de stå i fred?
- Det var vi også bekymrede for i begyndelsen, men heldigvis ja. Der er stor respekt for udstyret, og folk behandler dem pænt. Så vores oplevelse er, at tyveri ikke rigtig er eksisterende. Det er sket én gang, og dengang fandt vi det igen via den indbyggede gps, siger Sofus Amby Jørgensen.
Der er i øvrigt seks ansatte i firmaet nu, så Sofus og Mikkel forventer, at der kommer endnu flere LifeBoards op på de danske kyster i fremtiden.
Det er primært kommuner, som køber dem, da de er ansvarlige for sikkerheden ved deres respektive strande, men der er også et ved Løkken Surfklub.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.