Frode Thule: Preparér naturen!
- Vi kan regulere folks brug af naturen ved at preparere, siger Venstres Frode Thule Jensen
FREDERIKSHAVN: - Vi skal bruge naturen, og hvis vi preparerer naturen, respekterer langt de fleste det og anvender naturen efter formålet. Det siger byrådsmedlem Frode Thule Jensen (V), der introducerede byrådet for en sproglig nyskabelse: "At preparere naturen".
- Når vi tager til Norge på skiferie, løber vi langrend, hvor der er prepareret spor til langrend, og herhjemme kan 95 procent af befolkningen jo finde ud af at køre mountainbike på de steder, hvor der er MTB-baner, siger Frode Thule Jensen.
Der hele to gange under byrådsmødet fik brug for det nye verbum "at preparere".
Første gang var i forbindelse med Ungebyrådets opfordring til at lave flere aktiviteter på Palmestranden og i kommunens lystbådehavne.
Flere aktiviteter
På Palmestranden efterlyser de unge forskellige vandsportsaktiviteter og flere "Palm Beach Parties".
I Strandby Havn foreslår Ungebyrådet små trampoliner til udspring i havnen, og på Jerup Strand kunne der arrangeres motocrossløb.
Og så var der Det Grå Fyr i Skagen, hvor byrådet vedtog lokalplanen for det store fugleformidlingscenter, som Realdania er i gang med sammen med Frederikshavn Kommune, Naturstyrelsen og Dansk Ornitologisk Forening.
En ny tilkørsel og ny placering af p-pladserne er tænkt ind i den omkringliggende natur.
- Endnu et eksempel på, at vi kan preparere naturen uden at gøre skade på naturen, kommenterede Frode Thule Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.