AaB

Gaarde: Ingen planer om at sælge

Peruvianeren Edison Flores har blandt andet russiske bejlere

Arkivfoto: Bente Poder

Arkivfoto: Bente Poder

FODBOLD:Flere russiske og peruvianske medier sætter AaB-spilleren Edison Flores i forbindelse med et skifte til landet. Det er især Lokomotiv Moskva, der meldes interesseret i superligaklubbens peruvianske offensivspiller.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde vil ikke kommentere på klubnavne, men han erkender, at der hen over jul og nytår har været flere forespørgsler på netop Edison Flores. Men bejlerne får en kurv.

- Vi har ingen planer om at sælge Edison nu. Alle parter sigter efter, at han skal spille et godt forår for AaB og forhåbentlig også et godt VM for Peru til sommer, siger Allan Gaarde.

Peruvianeren har slidt med at overbevise i AaB, mens han for sit land har været en nøglefigur i kvalifikationen til sommerens VM i Rusland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.