Gearkasse i tog brød sammen
Passagerer med morgentoget mellem Hjørring og Aalborg måtte fragtes videre med taxi
Opdateret 14. juli 2015 kl. 16:37
SULSTED: En sammenbrud i en gearkasse på et IC4 tog på ruten mellem Hjørring og Aalborg var ved godt 08-tiden mandag morgen årsag til, at omkring 40 passagerer måtte fragtes videre fra Sulsted til deres destination.
- Toget holdt ved 7.30-tiden på stationen i Sulsted, da en gearkasse brød sammen. I omtrent en tre kvarters tid forsøgte vore folk at få toget i gang igen, men de måtte til sidst opgive, hvorefter toget blev evakueret, og folk måtte ud på banelegemet og gå ind på stationen, lyder forklaringen fra DSBs pressevagt.
Her oplyses det, at der blev tilkaldt taxier, så passagererne kunne fragtes videre til deres destinationer.
- Det hele foregik helt udramatisk, selv om det naturligvis kan være en ubehagelig oplevelse at måtte ud på skinner og skærver, når man regner med at blive kørt til sin destination, siger DSBs pressevagt.
IC4 toget er nu ved at blive trukket til DSBs centrale værksted i Aarhus, hvor det skal repareres.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.