Genbrugsmekka i City Syd
Åbner for 3800 kvadratmeter på onsdag
Opdateret kl. 13:50
AALBORG: 3.800 kvadratmeter fyldt med potter, porcelæn, legetøj, tøj til børn, kvinder og mænd, plader, bøger, sofaer, stole og kommoder.
Sådan er virkeligheden i det nye genbrugsmekka, som åbner nu onsdag i City Syd.
Rariteter af alskens slags er blevet sorteret og gjort klar til salg af de 80 frivillige, som i de seneste måneder har knoklet for at kunne byde velkommen i Nordjyllands største genbrugscenter.
Som nævnt er det onsdag dørene slås op til en stilren, lys og kreativt indrettet kæmpe forretning på Løven 6.
Det bliver Blå Kors Danmarks formand Sven-Erik Jørgensen, som klipper snoren og holder åbningstalen i morgen kl. 10.
Det er mindre end et år siden, at Blå Kors Genbrug åbnede Danmarks største genbrugscenter i Horsens, og satsningen på endnu en stor butik er fuldt bevidst fra ledelsens side.
- Det er vores største butikker, som giver den bedste omsætning, og vi har stor succes med vores center i Horsens, så hvorfor ikke fortsætte og give nordjyderne samme mulighed for at shoppe genbrugsvarer i stor skala?
- Når folk vil bruge en halv dag i Ikea eller Bilka, så tror vi på, at de også gerne vil besøge et genbrugscenter med gode billige varer af alle slags. Tilmed er der altid overraskelser i en genbrugsbutik, siger chef for Blå Kors Genbrug, Jytte Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.