God forklaring?
ESPERSEN: Jeg må ligesom flere andre efterfølgende har tilkendegivet, at Lene Espersens indlæg (søndag 8.4.) på de allerfleste områder ramte lige i centrum. For ingen kan vel være mere enig i, at den radikale samfundsomstyrtende kultur er brudt ud i lys lue, efter det er lykkedes Margrethe Vestager at placere Manu Saren netop denne post. Dette sammen med alle de andre ting af nedbrydelse af gamle værdinormer, som gammelkommunisterne af al magt slubrer i sig og p.t. har råderum til gør, at Lene Espersen har ret i, at vi skal op på barrikaderne, inden de gør ubodelig skade. Når dette så er sagt, så håber jeg, det var en finke, der røg af panden i farten, at Lene Espersen kæmmer Liberal Alliance/Anders Samuelsen og Emil Ammitzbøll under samme kam som det kulturradikale ugræs, som er føget over hegnet. Der lyder for mig aldeles malplaceret - om nogen er liberale og danske af sind og hjerte, så er det vel Liberal Alliance og især de to nævnte personer. Vil du, Lene Espersen, forklare præcist hvad det er, der får dig til at slå Liberal Alliance og Anders Samuelsen og Ammitzbøll i hartkorn med de forræderiske, kulturradikale, radikale ministre. Jeg håber, du har en god forklaring og allermest, at det var en finke, der røg af panden i farten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.