Gratis pokalbrag til asylansøgere
Onsdag aften venter en god oplevelse på stadion i Hjørring i en ellers svær tid
HJØRRING: Asylansøgere og frivillige fra asylcenteret på Gunderuplund i Harken syd for Hjørring får gratis adgang til kampen, når Vendsyssel FF onsdag aften imod Superligaholdet AaB i DBU Pokalens anden runde. Sportschef Jacob Krüger håber på at kunne give institutionen en god oplevelse:
- Det er nogle mennesker med en baggrund, som ingen fortjener, og som formentlig savner en god oplevelse i en svær tid.
- Det håber vi på at kunne være med til at give dem, ligesom vi gerne vil give Gunderuplund som institution og de frivillige, der hjælper til, et skulderklap for det arbejde, der bliver lavet, tilføjer han.
Centerleder Marit Risdahl Nielsen er taknemmelig for muligheden
- Vores beboere har stor tilknytning til Hjørring, og dette er en kærkommen mulighed for en pause. Sport er et universelt sprog, som samler mennesker, og vi er taknemmelige for, at Vendsyssel FF har tænkt på os og vores beboere.
Der bor 150 enlige asylansøgere på centeret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.