Grill brændt ned til grunden
Flammerne kunne ses fem kilometer væk
Opdateret kl. 09:12
KLITGAARD: En grillbar på Pirken 7 i Klitgaard ved Nibe brændte natten til fredag helt ned til grunden.
- Grillbaren havde haft sin første åbningsdag på en hverdag torsdag, og alt var foregået som det skulle. Men ved 03-tiden natten til fredag så bilister fire-fem kilometer fra Klitgaard ude på Ny Nibevej høje flammer stå op mod nattehimlen. De alarmerede Beredskabscenter Aalborg, men de kunne intet gøre for at redde grillbaren, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.
Kunne ikke redde bygningen
Beredskabscenteret var ifølge indsatsleder Søren Korsgaard først færdig med slukningen ved 06-tiden fredag morgen.
- Da vi ankom, var grillen totalt overtændt, og vi kunne bare slukke ilden, men ikke redde noget af bygningen, konstaterer indsatslederen.
Hverken beredskabscenter eller politi har et bud på en brandårsag.
- Men vi skal have vore teknikere ud og kigge på brandstedet. Så finder de nok ud af det, konstaterer vagtchef Karsten Højrup Kristensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.