Brønderslev

Grov vold på marked: Mand sparket i ansigtet

To mænd fængslet efter grundlovsforhør lørdag

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:41

BRØNDERSLEV: Natten til lørdag blev en mand sparket i ansigtet på Brønderslev Marked.

To andre mænd blev anholdt og sigtet for den grove vold, og de blev lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør.

Efter grundlovsforhøret blev de to mænd varetægtsfængslet indtil 28. september.

Nordjyllands Politi fik meldingen om volden lørdag kl. 00.22.

Ifølge politiet havde to mænd overfaldet en 43-årig mand på markedet.

Politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn oplyser, at den 43-årige mand, som er fra lokalområdet, var noget tilredt efter slag og spark i ansigtet. Desuden har han brækket et ribben.

De to mænd, der blev varetægtsfængslet for at have begået volden, blev anholdt kort efter. Det drejer sig om en 29-årig og en 32-årig mand, begge fra Vendsyssel.

Politiet ved ikke, hvad der var årsag til volden.

- Men vi efterforsker fortsat, og har en formodning om, at der vil komme flere anholdte i sagen, siger Peter Skovbak.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden