Musik

Hadsund jazzer igennem

Musikfest og frokost-jazz sætter kulør på Hadsund til sankthans

Blåbærrene blev stiftet i 1972 og er ved at være modne nu. De spiller jazz i teltet på Store Torv til sankthans. Arkivfoto
Blåbærrene blev stiftet i 1972 og er ved at være modne nu. De spiller jazz i teltet på Store Torv til sankthans. Arkivfoto

HADSUND: Der bliver liv og en glad dag i Hadsund til sankthans. Frivillige og sponsorer har lagt og kommer til at lægge mange frivillige timer i at få byen til at swinge. Hadsund Turistforening har taget initiativet til musikfesten, der bliver åbnet med gratis kaffe og rundstykker fra kl. 9 i Butikscentret til Bent W’s musikalske ledsagelse. Mariagerfjord Beredskab har lovet at lave kaffen.

Fra kl. 10 spiller Brashoppers flere steder i Storegade, mens musikken til frokosten i teltet på Store Torv leveres af Blåbærrene fra Holstebro.
Mens Bent W. i Mariagerfjord-sammehæng ikke kræver en nærmere præsentation, er Brasshoppers et showband, der lægger op til fis og ballade, og det var også sådan det startede. Gruppens medlemmer skulle bare have det sjovt sammen. Deres største morskab er at få folk med på en dans, og det vil de også prøve midt i sild og frikadeller, så der rigtig kan komme gang i den på torvet.
Blåbærrene, der har Blueberry Hill som kendingsmelodi, blev stiftet som traditionel New Orleans gruppe i 1972, og de er bare blevet bedre, et topband i sin klasse med utallige optrædende i ind- og udland bag sig.
Når de har takket og bukket kl. 14.30, kan festen fortsætte på Da Vinci Ristorante med midsommervise og italienske retter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden