Retspleje

Hærværk på skole opklaret

Fire mænd dømt for ødelæggelser for 53.000 kroner

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Fire mænd i alderen 19 til 33 år tilstod tirsdag i byretten i Aalborg, at de stod bag et omfattende hærværk begået mod Tornhøjskolen, Børnehaven Lille Tornhøj samt Titanskolen, oplyser anklager Margrethe Sanning.

Det var klokken 04.30 søndag og sankthansdag 24. juni i 2011, at de fire mænd gik amok. De knuste adskillige ruder og vinduespartier på de tre institutioner.

Skar sig

Men den ene af mændene skar sig undervejs og efterlod sig blod og dermed dna.

Senere under efterforskningen fandt politiet frem til manden via dna-sporet.

Hærværksmændene blev alle idømt 30 dages betinget fængsel, og så skal de betale erstatning for skaderne, som samlet løb op i godt 53.200 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.