Hans Nielsen byder velkommen

Den berømte speedway-kører holder åbningstalen til Brovst Messen

Hans Nielsen holder åbningstalen for årets Brovst Messe.
Hans Nielsen holder åbningstalen for årets Brovst Messe. Flemming Dahl Jensen

På Brovst Messen 2016 i weekenden 12. og 13. november er det tidligere mangedobbelt verdensmester og nuværende landstræner i Speedway Hans Nielsen, der kommer og holder åbningstalen. Hans Nielsen har en lang aktiv karriere indenfor sporten og med 22 verdensmesterskaber er han den mest vindende danske speedwaykører nogensinde.

Efter åbningstalen kan man møde Hans Nielsen på stand nr. 69, hvor Brovst Malerfirma ved Alex Thomsen har fremvisning af speedwaycykel fra Brovst Speedwayklub.

- Hele programmet og de deltagende udstillere bliver offentliggjort i Hanbo-bladet i ugen op til messen, fortæller Lars Kaldal Simonsen fra messeudvalget.

På messen bliver vinderbilen i Brovst Messens billotteri også udstillet sammen med de øvrige flotte gevinster. Jesper Jul fra Billotteriudvalget fortæller, at man ikke er helt i mål endnu med lodderne, men på messen skal alle gevinster udloddes og i ugen efter messen er der næsten fuld garanti for, at en fra lokalområdet har vundet en Nissan Micra. I den næste uges tid vil man kunne møde sælgere fra de deltagende foreninger, der kommer rundt og sælger de sidste lodder i byerne. Der er også mulighed for at købe lodder i Sport & Kulturcenter Brovsts cafeteria, samt i forretninger i Brovst.

Arrangørerne bag messen er Arentsminde Idrætsforening, Brovst Idrætsforening, Skovsgård/Brovst KFUM, Skovsgård Boldklub og Tranum Gymnastikforening, i samarbejde med Brovst Handelsforening.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden