Nordjylland

Har du skiftet til sommerdæk? Gode råd når vejen er glat

Det er det rigtige tidspunkt at skifte til sommerdæk på ifølge Rådet for Større Dæksikkerhed

Arkivfoto: Andreas Falck
Arkivfoto: Andreas Falck

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:47

NORDJYLLAND: Sne, slud og kraftige haglbyger. Afslutningen på april har været ganske vinterlig, og det har været lidt af en prøvelse for de mange bilister, som allerede har skiftet vinterdækkene ud med sommerdæk i tryg forvisning om, at foråret med lune temperaturer var godt på vej.

Således er mange bilister blevet overrasket over, at vejene har været glatte. Det har givet flere mindre uheld på de nordjyske veje, hvor biler er snurret rundt eller er endt i grøften.

Natten til tirsdag var det kraftige haglbyger, som var skyldt i glatføreuheld på både E45 ved Hjallerup og på Hadsund Landevej, og risikoen for nattefrost - og dermed glatte veje - er ikke overstået endnu.

Hos Euromaster på Rebslagervej i Aalborg har centerleder Søren Bak Rasmussen efterhånden skiftet dæk på cirka 700 biler siden påske.

- Det svarer til cirka halvdelen af de kunder, der får skiftet dæk hos os. Vi kan godt mærke, at vejret har givet en opbremsning i antallet, men vi har dog ikke fået aflysninger, siger Søren Bak Rasmussen.

Tidspunktet er rigtigt

Hvor efterlader det de bilejere, som har skiftet til sommerdæk?

- Der er kun en vej. Sæt farten ned og kør efter forholdene, siger Volker Nitz, direktør i Dækbranchen Danmark og talsmand for Rådet for Større Dæksikkerhed.

Han er selv en af de bilister, som har skiftet til sommerdæk, og han understreger, at tidspunktet for at skifte dæk er det rigtige.

- Jeg tror, vi alle kunne ønske os at have et Formel 1-team stående parat til at skifte dæk på bilen, som det passer med vejret, men når vi ikke har det, må vi følge anbefalingerne og køre efter forholdene, siger Volker Nitz.

Han råder bilejerne til at beholde sommerdækkene på, og i stedet se efter, om der er et godt mønster på dækkene.

- Den situation, vi har haft med lave temperaturer og ret meget vand på vejene, vil også give problemer for biler med vinterdæk på, hvis ikke man sætter farten ned, siger Volker Nitz.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden