Hele Vendsyssel må stå sammen
Aktionsgrupper i hele Vendsyssel støtter op om landdistriktskonference
VENDSYSSEL: - Sammen er vi stærkere. Det er holdningen hos LAG-Vendsyssel og LAG-Brønderslev, der har henholdsvis Frode Thule Jensen, Østervrå, og Hans Jørgen Melvej, Thorup, som formand.
De to lokale aktionsgrupper melder sig på banen som junior-partner til den konference, som borgmester Lene Hansen (S) har taget initiativ til.
Som junior-partner foreslår Frode Thule Jensen og Hans Jørgen Melvej, at LAG’erne står for lokaler og forplejning samt det praktiske ved afholdelse af konferencen.
Frode Jensen og Hans Jørgen Melvej mener ikke, at det skal være en traditionel konference, hvor man hører en masse indlæg, men en konference, hvor han arbejder med konkrete løsninger på lokale udfordringer.
Frode Thule Jensen og Hans Jørgen Melvej mener, at det skal være en fælleskommunal landdistriktskonference, og de mener, at Lene Hansen skal slå sig sammen med borgmestrene i Hjørring, Arne Boelt (S), og Lars Møller (V).
De peger på, at kommunerne tidligere har vist, at de vil samarbejde. Senest er det sket med henvendelsen vedrørende den nye transportafgift. Men også med hensyn til militære arbejdspladser med mere har de tre kommuner stået sammen.
- Så i stedet for kun at have et pandebånd (Brønderslev Kommune), kan vi have hele hatten (hele Vendsyssel), bemærker Hans Jørgen Melvej med et smil.
Frode Thule Jensen og Hans Jørgen Melvej mener, at det vil være flot, hvis der opstår en løsning på tværs af kommunegrænserne.
Større vægt på Borgen
De mener, at der vil være større vægt bag en fælles henvendelse til Christiansborg, hvis den kommer fra hele Vendsyssel.
Frode Thule Jensen og Hans Jørgen Melvej påpeger, at det er de samme udfordringer, man står med i de tre kommuner.
- Tag for eksempel Toppen af Danmark. Her er turistforeningerne fælles om markedsføringen af toppen af Vendsyssel i resten af Danmark og Norden.
- Når så turisterne er kommet herop, konkurrerer de derefter indbyrdes, om at lokke dem til netop deres lokalområde.
- Tænk hvis de tre kommuner vil gå sammen om at markedsføre Vendsyssel, på den måde.
- Det kunne være på områder som bosætning, tiltrækning af erhverv, herunder ny oplevelses-industri.
Frode Thule Jensen og Hans Jørgen Melvej siger, at man i fællesskab løfter mere.
- Vi tror meget på, at vi bør tænke i større løsninger, end vi traditionelt har gjort.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.