Henning G. vil til AaB
Henning G. Jensen vil på opfordring gå efter at blive medlem af bestyrelsen for AaB A/S til april - Venstre mener ikke, at det er en god ide.
AaB A/S kan snart få en siddende borgmester i bestyrelsen. Borgmester Henning G. Jensen (s) går nemlig til april efter at blive medlem af bestyrelsen for sportskoncernen. Det kom frem under den årlige nytårskur med borgmesteren i Erhvervs Norddanmark, hvor over 200 erhvervsfolk deltog. Her spurgte ordstyreren på mødet ind til Henning G. Jensens fremtidsplaner efter, at han i slutningen af oktober meldte ud, at han ikke genopstiller ved næste valg. - Jeg sagde det, som det var, at jeg havde fået en henvendelse fra formanden for AaB af 1885, Jesper Møller, siger borgmester Henning G. Jensen til NORDJYSKE. V: Ikke en god ide Henning G. Jensen ser ikke et problem i, at han som siddende borgmester måske bliver medlem af sportkoncernens bestyrelse, selvom der er økonomiske aftaler mellem kommunen og AaB A/S. - Nu er der ingen mellemværender mellem Aalborg Kommune og AaB A/S. Byrådet har vedtaget de ting. Det eneste mellemværende er, at AaB spiller på kommunens stadion, og så at kommunen har forskellige markedsføringsaftaler med eliteidrætsklubberne i Aalborg. Venstre synes dog ikke, at borgmesterens plan er nogen god ide. - Jeg synes, at det er problematisk, at en siddende borgmester i Aalborg bliver bestyrelsesmedlem i et privat firma som kommunen har nære forbindelser til som samarbejdspartner. Der synes jeg, at han kommer for tæt på ved at sidde i bestyrelsen. Det kan han gøre, når han er stoppet som borgmester, men som siddende borgmester er det ikke helt i orden, siger gruppeformand for Venstre Mads Sølver Pedersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.