DR blænder op for mere vild natur i Hjørring i ny tv-programserie

Frank Erichsen roser Hjørrings borgere og kommunen for initiativ med at lade naturen blomstre. Premiere onsdag

Frank Erichsen fra tv-programmet Bonderøven roser Hjørring Kommune og borgere for deltagelse i projektet Naturkommunen blomstrer vildt. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Frank Erichsen fra tv-programmet Bonderøven roser Hjørring Kommune og borgere for deltagelse i projektet Naturkommunen blomstrer vildt. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Hjørrings borgere, erhvervsliv, landbrug og kommune er centrale aktører i DRs programserie "Giv os Naturen tilbage", som har premiere 16. september. Frank Erichsen kendt fra tv-programmet Bonderøven, inspirerer i programmet alle kommunen til at give naturen en ekstra chance ved at lade haver, dele af landbrugsjorden og erhvervsarealer blomstre vildt, så der kommer flere insekter og vilde planter.

- Det har været sjovt og frugtbart at arbejde sammen med borgerne i kommunen. Alle kan glæde sig til programmet og være stolte af indsatsen med at skabe større biodiversitet, siger Frank Erichsen til NORDJYSKE.

 Miljøminister Lea Wermelin var med, da man markerede affslutning på projektet Naturkommunen Blomstrer Vildt i august.

Miljøminister Lea Wermelin var med, da man markerede affslutning på projektet Naturkommunen Blomstrer Vildt i august.

Nogle gange skal der ikke så meget til.

- Hvis dem, der slår vejrabatterne letter lidt på kniven, når de ser vilde blomster, hjælper det insekterne. Der er bare et problem for medarbejderne. Klipningen kommer til at se ud som fuldemandskørsel. Det er en udfordring for medarbejderne, fordi de bor i samme kommune, som de borgere, der ser det. Men her har kommunen taget tyren ved hornene og er gået foran.

Rundkørsler har blandt andet fået lov til at vokse vildt, hvilket på rekordtid har fået antallet af blomster, "ukrudt" og insekter til at vokse

- Indsatsen har været målbar med forbehold for den korte tid, vi har kunnet måle, siger Frank Erichsen.

Han erkender, at det er grænseoverskridende for blandt andre haveejere, at det hele pludseligt skal vokse mere vildt.

- Vi er jo vokset op med et havesyn, hvor ukrudt skal væk og der skal være orden og en slået græsplæne. Ukrudt signalerer for mange manglende orden og manglende overskud, siger Frank Erichsen.

Frank Erichsen ved, at mange haveejere elsker deres have, men han mener, at det er muligt at få en have, der balancerer bedre. Man kan dyrke blomster, der er hjemmehørende i området. Man kan slå få baner i græsplænen eller bare kanten, så naboen kan se, at det er med vilje, at man har lavet et bed midt i det hele, hvor naturen får lov til at vokse vildt.

Han peger på borgmester Arne Boelt (S), som har deltaget som frivillig i projektet og fået 18 ekstra blomsterarter og den blå sommerfugl, som er på projektets plakat.

- Vi har bare ladet være med at slå græsset, og i stedet lavet stier i græsplænen hen til bede, siger Arne Boelt.

- Børnebørnene har også steder at lege. Stierne skal ikke slås stå tit, så det har ikke kostet os noget. Vi kan stadig bruge haven stort set som før. Og jeg må sige, at det er en fornøjelse at se blomster komme op og se bierne og sommerfuglene, siger Arne Boelt.

Landbrugsjorder og erhvervsarealer i industrikvarterer kan også være med, understreger Frank Erichsen.

- Landbruget kan eksempelvis lade skæve hjørner vokse vildt uden at tabe penge. Med de store maskiner, man har i dag, giver det mange steder ikke længere mening at komme ud i de skæve hjørner. Det kan ikke betale sig, siger Frank Erichsen.

- På flade jorder som ved Guldager er det nok vanskeligere. Man bliver nok båret ud af sognet, hvis man ikke udnytter jorden der. Det er lettere for en landmand, som Søren Smalbro, der har jorder ved Bjergby, hvor der er bakket. Han har kunne tage 3-5 procent udlagt til vild natur. Projektet skal naturligvis give mening for landmanden, siger Frank Erichsen.

Industrikvarterne var største udfordring.

- Her var det overraskende svært at få folk med. Det handler givetvis om, at man betragter jorden som noget, der bare ligger der. Man forholder sig ikke til jorden som landmanden. Vi aftalte med virksomheder på en vej, at de bare skulle lade det gro, men otte ud af ni glemte det. Den sidste, som slog græsset kom til at fremstå som et sted, der var ved at gå på røven, fordi græsset ikke blev slået, siger Frank Erichsen.

- Løsningen er at slå græsset i en enkelt bane, så man sender et signal om, at ens kæmpebed med vild natur er udtryk for en overskudshandling. At man tænker på vores natur, siger Frank Erichsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.