Forsker: Denne kløft deler nordjyderne, når de diskuterer overgreb

Overgrebene er sket over en periode på 25 år frem til omkring 1990. Men sagen kom frem, da en 60-årig kvinde for to måneder siden valgte at fortælle om en krænkelse begået i 1985.

Det førte til en undersøgelse fra den nuværende sygehusledelse, som fik ikke mindre end 19 nordjyske kvinder til at fortælle om seksuelle overgreb på sygehuset. Ni af kvinderne har efterfølgende ønsket at indgå i et psykologforløb.

En heftig debat

Men trods at kvinderne altså nu efter mange, mange år har samlet mod til at fortælle om deres oplevelser, så bliver deres historier mødt af masser af kritiske kommentarer. Der er kommet vrede mails til Nordjyske, der er kritiske læserbreve i avisen - og på internettet er en del af reaktionerne også i opposition til kvinderne.

Eksempelvis kan man på Facebook læse kommentarer som disse: "De burde være kommet frem, mens han levede", skriver én - mens en anden skriver: "Hvorfor først nu når manden er død? MeToo om igen."

"Må godt nok sige at jeg er målløs, det skulle jo have været sagt dengang. Manden er jo død, og så kører man i det. Tænk på hans familie", lyder det fra en tredje - som til gengæld svares af en person med modsatrettet holdning:

"Jeg antager, at du aldrig har været udsat for krænkende adfærd, ellers ville du aldrig sige sådan. Så derfor er du undskyldt, men lad lige være med at dømme andre for, hvornår deres krop fysisk siger stop!!".

Den sidstnævnte tilhører dermed en mindst ligeså stor gruppe af mennesker, der tilkendegiver støtte og sympati til kvinderne - og et ønske om at få klarhed over, hvordan det i det hele taget kunne ske.

"Frygteligt! Håber, at de kvinder, som har oplevet noget forkert, henvender sig og tager imod den hjælp de bliver tilbudt".

"Hvis vi skal lære af fortidens synder, er vi nødt til at se dem i øjnene", skrives der også.

MeToo giver splittelse

Men det er interessant, at der opstår så heftig en polarisering i debatten om overgrebene fra Hjørring. Det mener antropologen og kønsforskeren Christian Groes, der er lektor ved "Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab" på RUC (Roskilde Universitet).

- Der er tilsyneladende mange grunde til, at den opstår. Dels er der dem, der er lidt trætte af hele MeToo-snakken - så alt hvad der handler om krænkelser, det gider de ikke høre så meget mere om. Det har ikke specifikt med den her sag at gøre, men det er en del af det større billede i forhold til, hvordan man reagerer, forklarer Christian Groes.

Han tilføjer, at aversionen mod MeToo-sagerne er større, jo længere man kommer væk fra hovedstaden. Og demografisk er modstanden størst blandt den ældre generation - særligt blandt mænd.

Sympati med gynækolog

Christian Groes hæfter sig også ved, at mange af de kritiske debattører anfører, at sagen ikke bør beskrives af hensyn til gynækologens efterladte - mens de tilsyneladende ikke har samme medfølelse med de mange kvindelige ofre og deres familier.

- Det er simpelthen fordi, der er en empatikløft. For mange er det nemmere at identificere sig med, at der kommer nogle frygtelige ting frem om en afdød, som man holder af. Det er umiddelbart nemmere at forstå, end hvordan det er at være udsat for et seksuelt overgreb, siger han og tilføjer:

Sagen om de seksuelle overgreb fra sygehuset i Hjørring er vigtig at sætte fokus på. Det mener antropologen og kønsforskeren Christian Groes, der er lektor ved "Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab" på RUC (Roskilde Universitet). Foto: RUC

- Det handler om, at man måske ikke kender de konkrete sager med de ofre, der har været udsat for hans gerninger - og når folk ikke gør det, så kan de jo meget nemt slå det hen med sådan noget som: "Hvad nu, hvis det ikke var så slemt". Så det er nemmere at sætte sig ind i at have et afdødt familiemedlem, som der pludselig kommer nogle frygtelige historier om - mens det er sværere at sætte sig ind i at være udsat for et overgreb, hvis man ikke selv har prøvet det.

Er der så en konstruktiv måde at gå til den her empatikløft på - eller skal man bare acceptere, at det er sådan?

- Man kan i hvert fald starte med at prøve at forestille sig, at det her eksempelvis i stedet var en person, der havde slået børnene i en institution systematisk igennem mange, mange år. Så ville man jo ikke sige, at det skal vi ikke snakke om, vel? Så ville man da sige, at det skal frem i lyset, og at det skal have konsekvenser, forklarer Christian Groes.

- Hvis vi kigger på sådan noget som Godhavn-sagen (hvor børnehjemsbørn for mange år siden blandt andet blev udsat for systematisk vold, red.), så er der jo heller ikke nogen, der vil sige, at den skal vi ikke snakke om - på grund af efterkommere til de afdøde, der behandlede børnene dårligt.

Ramt af dobbelt tabu

Når eksempelvis Godhavn-sagen og episoderne fra Hjørring Sygehus tilsyneladende anskues så forskelligt, så handler det ifølge Christian Groes om emnet, "seksuelle overgreb".

- Så snart der er et kønsaspekt og noget seksuelt i det, så er det langt mere ubehageligt at have med at gøre, og årsagen kan man jo tænke meget over. Hvorfor er der tavshed om det ene og fokus på det andet?

- Men der er altså et helt fundamentalt tabu omkring seksualitet, uanset hvor meget porno vi end præsenteres for - og overgreb er også i en eller anden grad et tabu, fordi det er forbundet med skam. Når du så fletter de to ting sammen, så har du et dobbelt-tabu. Det er alt for svært og for tungt et tema at have med at gøre for mange. Derfor er det meget nemmere at forholde sig til rendyrket vold - eller noget hvor der ikke er køn involveret. Seksuelle overgreb er et af det stærkeste tabuer, vi overhovedet har, fastslår Christian Groes.

- En enormt vigtig sag

Christian Groes tilføjer, at han mener, sagen fra Hjørring er væsentlig at få opmærksomhed omkring.

I en længere periode fra 1965 og frem til 1990 blev der på sygehuset i Hjørring begået seksuelle overgreb mod en række af nordjyske kvinder. Overgrebene blev angiveligt begået af en i dag afdød gynækolog. Sagerne kom først til offentlighedens kendskab, da en kvinde i december 2021 fortalte om et overgreb, der fandt sted i 1985. På baggrund af hendes fortælling åbnede den nuværende ledelse for sygehuset en større undersøgelse. Det førte til, at 19 kvinder to måneder senere havde henvendt sig med fortællinger om krænkende adfærd. Samtidig stod det også klart, at der formentlig derudover er et stort mørketal af kvinder, der ikke har ønsket at give sig til kende. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

- Der har ikke været tilstrækkeligt fokus på den her type krænkelser hidtil i hele MeToo-diskussionen. Den er et helt særligt og meget tydeligt eksempel på, hvordan magt og køn spiller sammen. Vi har at gøre med en ulige relation mellem en fagperson og patienter - så det er helt usædvanligt og kæmpestort overgreb, siger Christian Groes og tilføjer:

- Læger har en helt særlig aura af tillid og respekt - som meget få andre. Meget mere end politikere, mediechefer og alt muligt andet. Der er en kolossal tillid til læger, og derfor er det også meget mere farligt - også for hele faget - når sådan noget sker. Det kan ødelægge hele troen på et system, som er meget vigtigt for os - og derfor synes jeg, at sagen her er enormt vigtig.

Sagen om de seksuelle overgreb fra sygehuset i Hjørring er vigtig at sætte fokus på. Det mener antropologen og kønsforskeren Christian Groes, der er lektor ved "Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab" på RUC (Roskilde Universitet). Foto: Asbjørn Sand Asbj√∏rn Sand