Discountbutik lukket - spor efter skadedyr
Butikken nåede aldrig at åbne døren for kunderne tirsdag
Opdateret kl. 15:36
VRÅ: Havde man tirsdag planer om at fylde indkøbskurven med Karat Kaffe til 25 kroner pakken, så skulle det ske i en anden Netto end i Vrå.
Mistanke om skadedyr medførte nemlig, at butikken slet ikke har været åben tirsdag.
- Beslutningen blev truffet klokken 6.30 tirsdag morgen, da der var indikationer på ubudne gæster, siger Jacob Nielsen fra Nettos kommunikationsafdeling.
Netto er nu i tæt dialog med fødevaremyndighederne, og tirsdag eftermiddag er skadedyrsbekæmpere fra Mortalin på matriklen med hunde.
Det var tirsdag eftermiddag uvist, om Netto i Vrå når at løse problemet, så man kan åbne onsdag morgen. Det er også uvist, hvilken type skadedyr der kan være tale om.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.