Sårbare borgere frygter lukning: - Kan vi ikke låne byrådssalen, som i bruger så sjældent?

Den Blå Sociale Cafe i Hjørring er igen røget på listen over mulige besparelser, og det bekymrer brugerne, som der er blevet væsentligt flere af 

Fra venstre: Balle, Heidi og Poul Anker, der er gået i aktion for at bevare den Blå Sociale Cafe.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Fra venstre: Balle, Heidi og Poul Anker, der er gået i aktion for at bevare den Blå Sociale Cafe.  Foto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:For 40-50 borgere er den Blå Sociale Cafe i Kongensgade i Hjørring det primære sociale netværk og for mange af dem det eneste.  Her mødes de fire dage om ugen - køber morgenmad og varmt mad til middag. Cafeen blev for fire år siden skåret i det kommunale tilskud, så der måtte skæres ned på åbningstiderne.  Nu frygter brugerne, at cafeen risikerer helt at lukke. 

- Det ville være forfærdeligt! Jeg kommer her dagligt og føler mig tryg ved dem, der kommer her. Hvis det lukkede ville jeg holde mig i min lejlighed og ikke rigtig komme ud blandt andre, siger 43-årige Heidi Vinther Mortensen, der tidligere har haft misbrugsproblemer og hun fortæller også, at hun lider af PTSD. 

To andre brugere, Povl Anker Olsen og Balle, der begge tidligere har haft et alkoholmisbrug er kommet her i samtlige 26 år, hvor cafeen har eksisteret, og de har begge tidligere haft et alkoholmisbrug. 

- Jeg har ikke drukket i 12, og jeg fik virkelig god støtte til at stoppe hernede.  Det er meget vigtigt for mig at komme herned, hvor jeg har min venner, sige Poul Anker Olsen, der slet ikke kan overskue sin situation, hvis Den Blå Sociale Cafe skulle gå hen og lukke. 

Den Blå Sociale Cafe henvender sig primært til borgere med et alkoholmisbrug eller et tidligere alkoholmisbrug. Der findes også andre væresteder i Hjørring, men det ene er for stofmisbrugere - Det Røde Hus, og Huset i Overgade er for brugere med svære psykiatriske diagnoser. 

- Jeg føler mig ikke tryg ved at komme de andre steder, så det vil jeg ikke ikke bruge siger Heidi Vinther Olsen. 

Heidi Vinther Mortensen siger, at hun vil isolere sig i sin lejlighed, hvis hun ikke har mulighed for at komme på cafeen.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Heidi Vinther Mortensen siger, at hun vil isolere sig i sin lejlighed, hvis hun ikke har mulighed for at komme på cafeen.  Foto: Kim Dahl Hansen

Alle væresteder i farezonen

Det er sådan set alle væresteder for sårbare grupper i kommunen, der er kommet på sparekataloget. Det sker efter et sparekrav på 2,5 procent til alle områder i kommunen. 

Formand for Social, Ældre og Handicapudvalget i Hjørring Kommune, Claus Mørkbak Højrup (V) har tidligere udtalt om besparelser på værestederne og dermed nogle af kommunens mest sårbare grupper af borgere. 

- Det er heller ikke med min gode vilje, for jeg er helt med på, at værestederne er vigtige, og vi risikerer at flytte udgifterne andre steder hen. Men det er et af de områder, hvor vi KAN spare, og så ryger det på listen,  siger Claus Mørkbak Højrup. 

Det blev alvor for Den Blå Sociale Cafe i 2018, hvor det kommunale tilskud blev skåret fra én million kroner til 600.000 kroner. Derudover bidrager Blå Kors og private donationer cirka med et tilsvarende beløb til driften. Der ligger også et herberg med syv pladser i forbindelse med cafeen, med det er ikke omfattet af det kommunale tilskud. 

Flere brugere

- Vi oplever en stigende søgning på næsten 30 procent til cafeen. Derfor søgte vi i foråret kommunen om igen at forhøje tilskuddet. Hvis kommunen i stedet vælger at skære yderligere, vil der ikke længere være basis for at drive cafeen videre, siger daglig leder Susanne Houmøller. Hun tilføjer, at det kan være meget problematisk at blande brugerne af de forskellige væresteder i byen. 

- Det går fx ikke med tidligere stofmisbrugere og tidligere alkoholmisbrugere, understreger cafe-lederen. 

Leder Susanne Houmøller frygter igen besparelser på det kommunale tilskud. Det kan lukke Den Blå Sociale Cafe. <i>Arkivfoto: Ajs Nielsen</i>

Leder Susanne Houmøller frygter igen besparelser på det kommunale tilskud. Det kan lukke Den Blå Sociale Cafe. Arkivfoto: Ajs Nielsen

Heidi Vinther Mortensen har så fået ideen til en plakat, hvor byrådet bliver spurgt om at brugerne så ikke i stedet kan låne byrådssalen, som politikerne kun bruger 12-14 gange om året. 

- Der bliver vist også budt på kaffe og vand. Hvis de mangler penge, kunne de jo også begynde at uddele parkeringsbøder her i Hjørring by, siger Heidi Vinther Mortensen.

Hjørring Byråd afgør senere på efteråret, hvor der skal spares på næste års budget.  

Heidi Vinther Mortensen har lavet en plakat, hvor hun på vegne af brugerne beder om at låne byrådssalen, som bliver brugt meget lidt.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Heidi Vinther Mortensen har lavet en plakat, hvor hun på vegne af brugerne beder om at låne byrådssalen, som bliver brugt meget lidt.  Foto: Kim Dahl Hansen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden