Sygdomme

Smittet beboer fra plejehjem i Sindal død

Beboeren var testet positiv for corona og indlagt på sygehus

En smittet beboer fra Vendelbocentret døde torsdag aften på sygehus. Arkivfoto: Bente Poder
En smittet beboer fra Vendelbocentret døde torsdag aften på sygehus. Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret kl. 12:43

SINDAL: Torsdag aften døde en beboer fra Vendelbocentret, som var testet positiv for corona og indlagt på sygehus. De pårørende er orienteret.

Det oplyser Leif Serup, direktør for Sundheds-, ældre-, og handicapforvaltningen i Hjørring Kommune.

- Det er en rigtig trist nyhed. Det viser, hvor vigtigt det er, at smitten ikke kommer ind på plejecentre. Det kan få fatale konsekvenser, hvilket vi også har set på andre plejehjem i landet, siger Leif Serup.

Der er nu 11 smittede beboere, som alle er isoleret. To af dem er indlagt på sygehus. Tre beboere er raskmeldte.

Der bliver stadig færre smittede medarbejdere på Vendelbocentret. I alt 22 medarbejdere er smittede og hjemsendte. Det er et fald på 10 siden i søndags.

12 medarbejdere er raskmeldte. Ingen medarbejdere er sendt hjem med symptomer siden i mandags.

- Faldet i antal smittede medarbejdere og fraværet af medarbejdere med symptomer en indikation på, at de tiltag, vi har taget, siden vi blev bekendt med smitten, har haft en effekt. Den normale karensperiode for corona er 14 dage og den har udløb tirsdag i denne uge, så noget tyder på, at det er smitten, før vore tiltag blev sat i værk, der nu er på vej til at stoppe, siger Leif Serup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden