Sport

Hobro delte i sidste afpudsning

Superligaholdet måtte nøjes med uafgjort mod Skovbakken fra 2. division

Jacob Tjørnelund begik straffespark mod Skovbakken. Foto: Martin Damgård
Jacob Tjørnelund begik straffespark mod Skovbakken. Foto: Martin Damgård

HOBRO: Resultatmæssigt kommer Hobro IK ikke flyvende ind til forårssæsonen i Superligaen. Lørdag eftermiddag nøjedes Jonas Dals tropper med at spille 1-1 mod Skovbakken fra 2. division i holdets sidste testkamp.

Rune Hastrup scorede Hobros mål i starten af anden halvleg, da han effektivt afsluttede Mads Jessens oplæg. Begge var kommet på banen fra starten af anden halvleg.

Skovbakkens udligning faldt i det 68. minut, da Jacob Tjørnelund tabte bolden og endte med at lave straffe i forsøget på at generobre den. Forsøget fra 11-meter pletten blev sikkert omsat.

Hobro var farligst i indledningen på kampen, hvor Thomas Hansen fik frit skud midt i feltet men sparkede langt over. Også Mads Justesen havde en stor mulighed indledningsvis, men han headede over.

Testspilleren Anicet Eyenga fra Cameroun fik de sidste 30 minutter uden at gøre meget væsen af sig.

En anden testspiller - Nyasha Mushekwi fra Zimbabwe - nåede ikke frem til kampen, men han skal efter planen træne med i den kommende uge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden