Hobro får testcenter for brændselsceller
Byen bliver hjemsted for Skandinaviens første testcenter for brint- og brændselsceller.
EU har netop bevilget 10 millioner kroner til formålet. Testcentret skal bygges på Cemtec, Center for Energi- og Materialeteknologi, der dermed får endnu 20 nye videnstunge arbejdspladser. Cemtec huser i forvejen to af Europas førende virksomheder inden for udvikling af produkter baseret på brændselsceller, Dantherm Power og Serenergy. De to virksomheder får nu langt nemmere ved at få testet deres produkter og dermed få dem hurtigere ud til forbrugerne. - Det her er et gennembrud i vores jagt på at skabe arbejdspladser inden for den danske branche for brint- og brændselsceller, siger Cemtecs direktør Lars Udby, der forventer, at der vil opstå nye virksomheder i branchen som en direkte følge af testcentret. Det nye center skal stå klart i 2014 og ventes at få virksomheder fra hele Skandinavien som kunder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.